Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
9. december 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 11. november 2019, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 26 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
I forlængelse af svaret på KUU alm del - spørgsmål 1 bedes ministeren overveje og
fremlægge forskellige modeller for, hvordan det kommercielle marked vedrørende
sportsrettigheder kan begrænses på en sådan måde, at store sportsbegivenheder, så
som f.eks. fodboldslandskampe m/k, kan vises på en af Danmarks public servicekanaler
uden yderligere udgifter for modtageren.
Svar:
Der blev den 29. november 2019 afholdt et møde i Kulturministeriet med deltagelse af
en række centrale aktører på markedet (Discovery, DR, TV 2 DANMARK, NENT, TDC,
DBU og DIF), og hvor de mediepolitiske og idrætspolitiske ordførere for partierne i
Folketinget også var indbudt til at deltage.
På mødet redegjorde aktørerne for deres holdning til en evt. (gen-)indførelse af en
sportsliste og mulighederne for at skabe grundlag for, at store sportsbegivenheder vises
på tv-kanaler, som kan ses af størstedelen af de danske hustande enten gratis eller til
en rimelig pris. Også den generelle udvikling i priserne på tv-rettigheder til
sportsbegivenheder blev drøftet.
Fremfor at tage et politisk initiativ på det foreliggende grundlag vil det efter min
opfattelse være mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om eventuel en genindførelsen af
sportslisten eller andre politiske tiltag tages op i forbindelse med de kommende
medieforhandlinger, såfremt der er et politisk ønske herom.
Rasmus Prehn
Dok. nr. 19/03471-3