Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
26. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 30. april 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 253 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorledes Radio og TV-nævnet fører tilsyn med
sendetilladelser til lokalradio og TV?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Radio- og tv-nævnet, der er tilsynsmyndighed
på området, om et bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Det
følger af § 42, nr. 1, i radio- og fjernsynsloven, at Radio- og tv-nævnet fører tilsyn
med programvirksomhed, der udføres på grundlag af tilladelse fra Nævnet. Dette er
ligeledes udmøntet i § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om ikkekommerciel
lokalradiovirksomhed og i § 24 i bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, hvoraf
det følger, at Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med udøvelsen af programvirksomheden,
herunder med anvendelsen af tilskudsmidler, samt at Nævnet i den forbindelse kan
gennemføre stikprøvekontrol. Nævnet fører tilsyn baseret på både klager og på
stikprøver, ligesom Nævnet kan vælge at tage en sag op af egen drift.”
Jeg henholder mig til nævnets oplysninger, og jeg bemærker i forlængelse heraf, at
tilsynet, jf. radio- og fjernsynsloven er placeret hos et uafhængigt nævn for at undgå
politisk indblanding.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/01847-15