Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
26. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 30. april 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 250 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er det i overensstemmelse med tilskudsreglerne, at der anvendes programmer
udsendt tidligere på Sydfyn TV efterfølgende som radioudsendelser, hvilket
eksempelvis er tilfældet med det sportsmagasin, som tv-stationen producerer? Her
kan man efterfølgende høre dets lydside i fuld længde i radioen, hvilket f.eks. var
tilfældet den 26. januar i år på Faaborg-Midtfyn Lokalradio. Her udsendte stationen
et interview med en lokal dykker i form af et program, der tidligere var blevet bragt
på Sydfyn TV. Samme dag kunne man også hører et andet tidligere Sydfyn TVprogram
på Faaborg-Midtfyn Lokalradio, da en sydfynsk festivalleder blev
interviewet. Et andet fast programpunkt på de ikke-kommercielle radiostationer er
nyhedsindslag, som bliver læst op af Martin Brandt Larsen. Vel og mærke
nyheder, der tidligere er blevet bragt på Radio Diablo oplæst af den kommercielle
stations nyhedsmedarbejder.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Radio- og tv-nævnet, der er tilsynsmyndighed
på området, om et bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Hvorvidt vilkårene for tilladelse til ikkekommerciel lokalradio er overholdt, vil bero på
en konkret vurdering som foretages
i forbindelse med gennemførelse af tilsyn.”
Radio- og tv-nævnet kan oplyse, at nævnet på sit møde den 25. maj 2020 har besluttet
at indlede et tilsyn med de nævnte stationer. Nævnet vil her konkret vurdere
overholdelsen af kravene i tilladelsen.”
Dok. nr. 20/01847-12