Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2197259_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
26. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 30. april 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 244 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte oplysningerne i netmediet Journalista.dk og Indblik.net
om, at stationerne officielt hører hjemme i privaten hos Radio Louds
hovedaktionærer, Martin Brandt Larsen og Hans Henrik Andersen, ligesom
nyhedsredaktionen for Sydfyn TV og Radio Loud er placeret hos den kommercielle
og reklamefinansierede Radio Diablo?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Radio- og tv-nævnet, der er tilsynsmyndighed
på området, om et bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Martin
Brandt Larsen har over for Radio- og tv-nævnet oplyst, at både Svendborg
Lokalradio og Ærø Lokalradios adresser er de samme som bestyrelsesformanden Martin
Brandt Larsens adresse. Endvidere oplyses det, at Faaborg-Midtfyn Lokalradios
adresse er den samme som bestyrelsesformand Hans Henrik Andersens adresse.
Nævnet kan oplyse, at bekendtgørelsen om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed ikke
opstiller begrænsninger som betyder, at de enkelte foreninger ikke må have adresse på
en privatadresse.”
Jeg henholder mig til nævnets oplysninger, og jeg bemærker i forlængelse heraf, at
tilsynet, jf. radio- og fjernsynsloven, er placeret hos et uafhængigt nævn for at undgå
politisk indblanding.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/01847-6