Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål alm. del 241 stillet af udvalget den 28. april
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lo-
rentzen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren indstillet på, at staten som led i Corona-hjælpepakkerne bør
bidrage til en økonomisk redningsplan for Hjejlen og Hjejleselskabet, der
er truet af konkurs i kølvandet på den totale nedlukning af de indtægtsgi-
vende aktiviteter, som Corona-krisen har medført som et supplement til den
allerede igangsatte brede folkelige indsamling til redning af Hjejlen samt
tilsagnet fra Silkeborg Kommune om økonomisk hjælp?
Svar:
Som erhvervsminister glæder det mig, at lokalsamfund over alt i Danmark
bakker op om det lokale erhvervsliv, og at kommuner bistår med forskel-
lige former for støtte til lokale virksomheder, selvstændige og lønmodta-
gere. Den anerkendelse og varme, virksomheder som Hjejleselskabet har
oplevet fra lokalsamfundet, kan supplere de statslige tiltag for at afbøde de
økonomiske konsekvenser som følge af corona-virussen.
Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om en samlet plan for
genåbningen af Danmark. Regeringen har løbende dialog med turisme- og
oplevelseserhvervene om hvordan, genåbningen kan ske gradvist og kon-
trolleret, så både gæster og medarbejdere kan være trygge. Virksomhederne
i turisme- og oplevelseserhvervene har udvist stor ansvarlighed i denne for
vores land så alvorlige situation. Jeg har stor tiltro til, at vi i samarbejde
kan gennemføre en ansvarlig genåbning af det danske samfund og igen få
omsætning i turisme- og oplevelseserhvervene og selskaber som Hjejlesel-
skabet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup