Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2197060_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål alm. del 240 stillet af udvalget den 28. april
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lo-
rentzen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren klar over, at de allerede søsatte Corona-hjælpepakker slet
ikke i et tilstrækkeligt omfang bidrager til at afbøde de alvorlige økonomi-
ske tab, som Hjejleselskabet lider som følge af Corona-nedlukningen i hele
sæsonen 2020?
Svar:
Regeringen og alle Folketingets partier har taget mange og vidtgående ini-
tiativer for at holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske virk-
somheder, selvstændige og lønmodtagere gennem en svær tid, hvor corona-
virussen
og tiltagene til at afbøde de alvorlige konsekvenser heraf
sætter
tydelige spor i dansk økonomi. Tiltagene kan ikke holde virksomhederne
fuldstændigt skadefri, men kan give dem en håndsrækning.
Jeg har ikke et fyldestgørende kendskab til den situation, Hjejleselskabet
står i, men det kunne se ud som om, flere tiltag er relevante for Hjejlesel-
skabet. Blandt andet muligheden for kompensation for faste omkostninger
og muligheden for udskydelse af betalingsfrister for moms, AM-bidrag, A-
skat og B-skat. Virksomheder har også fået mulighed for at få udbetalt ind-
betalt moms som et rentefrit lån og for at søge om garanti fra Vækstfonden
for lån eller driftskreditter, som kan dække omsætningstab som følge af
spredningen af corona-virussen.
Nedlukningen af Danmark og danskenes adfærd har givet os kontrol med
corona-virussen. Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om en
samlet plan for genåbningen af Danmark. Danmark står med gode mulig-
heder for at understøtte den private efterspørgsel og hermed omsætningen
i blandt andet turisme- og oplevelseserhvervene og selskaber som Hjejle-
selskabet.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 240: MFU spm., om at de allerede søsatte Corona-hjælpepakker slet ikke i et tilstrækkeligt omfang bidrager til at afbøde de alvorlige økonomiske tab, som Hjejleselskabet lider, til erhvervsministeren
2/2
Simon Kollerup