KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt

4. november 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Camilla Marta Giordano

Sagsnr.: 2019-0035-0112

Dok.:

1293197

Dato:

Kontor:

UDKAST TIL TALE

til brug for

besvarelsen af samrådsspørgsmålene C-D fra Folke-

tingets Kulturudvalg stillet den 11. oktober 2019

Samrådsspørgsmål C:

”Mener

ministeren, at det er foreneligt med demokratiet og ytringsfriheden,

at Facebook, som nær-monopol på danskernes brug af sociale medier, be-

grænser muligheden for at debattere bestemte samfundsmæssige emner el-

ler personer og i benægtende fald, hvilke skridt mener ministeren, at rege-

ring og Folketing bør tage?

Samrådsspørgsmål D:

”Vil

ministeren redegøre for regeringens holdning i forhold til Facebooks

begrænsninger af ytringsfriheden for borgerne og den fri presse, set i lyset

at den seneste sag, hvor Facebook sletter opslag og hele brugerkontoer, der

nævner personen Tommy Robinson?

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Svar:

[Indledning]

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.

Lad mig starte med at understrege, at det her er en vigtig

debat, og at vi i regeringen kommer til at se på, om de

krav, vi stiller til de store Tech-giganter, stemmer

overens med den betydning, som de har fået i vores sam-

fund. Det kommer jeg nærmere ind på om lidt.

[Om sociale mediers adgang til indholdsmoderation]

Sociale medier som f.eks. Facebook har som private

virksomheder som udgangspunkt et stort frirum til at de-

finere, hvilke regler og vilkår der skal gælde for det ind-

hold, som bliver delt ud til offentligheden via deres plat-

forme.

Forholdet mellem en bruger og et socialt medie reguleres

altså som udgangspunkt af virksomhedens betingelser

for, hvordan brugerne må anvende dets sider og plat-

forme.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

Når man opretter en brugerprofil på et socialt medie som

f.eks. Facebook, så er det et krav, at man udtrykkeligt ac-

cepterer de betingelser, som opstilles. Det kan være vil-

kår om, at platformen kan fjerne opslag, som efter plat-

formens opfattelse krænker andres rettigheder, lovgiv-

ningen eller virksomhedens interne politikker.

Denne adgang til såkaldt indholdsmoderation har de se-

nere år udløst en større

–

og i mine øjne meget vigtig

–

debat.

Det principielle spørgsmål, der er på spil her, er, om alle

har ret til og krav på at kunne udtrykke deres holdninger

på alle platforme. Men vi ville jo aldrig overføre den

samme logik på de traditionelle medier: jeg har som bor-

ger for eksempel ikke krav på at få et debatindlæg trykt i

Berlingske. Berlingske er et privat medie, som selv be-

stemmer, hvad de vil bringe.

På samme måde opstiller f.eks. Facebook også nogle reg-

ler for, hvad der må ligge på

–

eller hvad der skal tages

ned fra

–

deres platforme.

Derfor vil det også være en nyskabelse

–

i hvert fald i

sammenligningen med traditionelle medier

–

hvis sociale

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

medier skulle tvinges til at have indhold liggende på de-

res platforme, som de ikke ønsker at have liggende.

[Det uregulerede marked]

Og det leder mig videre til en anden væsentlig pointe,

nemlig at vi her har at gøre med et område, som er vokset

frem, uden at vi som lovgiver har grebet ind eller sat

nogle klare rammer for den virksomhed, der foregår på

de sociale medier.

Nu står vi så med udfordringen: Hvordan skal vi agere

for at håndtere den indvirkning, som sociale medier har

på vores samfund og på vores demokratiske samtale.

Skal vi f.eks. omfavne de intolerante, der ønsker at om-

styrte vores demokrati, og skal vi lægge ryg til alt, hvad

der kommer fra den kant?

Eller, skal vi ikke netop sætte ind for at værne om vores

demokrati?

Problemet er, at hvis vores tolerance ingen grænser har,

vil de, der ønsker et samfund uden tolerance, kunne

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

bruge vores naive tolerance til voldsomme angreb på vo-

res samfund

–

den frie verdens samfund

–

og dermed

ødelægge vores samfunds værdier og dermed tolerancen.

Derfor mener jeg, at vi som samfund har en helt legitim

interesse i og ret til at beskytte os selv mod det, der truer

vores åbne og frie demokrati.

Jeg tror, at de fleste vil være enige med mig i, at ind-

holdsmoderation har en vigtig funktion for eksempel i

forhold til fjernelse af terrorrelateret indhold.

De fleste vil f.eks. nok også være enige i, at vi skal fort-

sætte vores bestræbelser på at dæmme op for onlineter-

rorisme, og at det forløb vi så efter terroranslaget i New

Zealand, hvor angrebet blev live streamet og lagt til of-

fentligt skue, må og skal bekæmpes.

I forhold til fjernelse af ulovligt og skadeligt indhold har

vi altså også en vigtig

–

og vanskelig

–

diskussion af,

hvordan vi håndterer de udfordringer, vi står over for.

Bare med et modsat fortegn i forhold til det, der er ud-

gangspunktet for det spørgsmål, som er stillet til dette

samråd. Jeg er nemlig ikke fortaler for ubegrænset tole-

rance.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

[Det fremadrettede spor]

Men det er så her, at vi er inde ved problemets kerne:

Nemlig, at vi ikke direkte kan overføre kendte redskaber

på den her type virksomheder.

Ytringsfrihedskommissionen ventes i slutningen af året

at komme med anbefalinger, der også omfatter overve-

jelser om regulering af sociale medier, herunder den be-

tydning for ytrings- og informationsfriheden, som de so-

ciale medier har i dag.

De anbefalinger, som Ytringsfrihedskommissionen kom-

mer med, vil selvfølgelig blive inddraget i overvejel-

serne.

For jeg kan jo godt se problemet, og jeg kan også sagtens

forstå og sætte mig ind i, at det kan opleves som indgri-

bende

–

ja begrænsende

–

hvis man oplever at få fjernet

indhold fra et socialt medie. Men jeg er nok i højere grad

optaget af, hvordan vi sikrer, at skadeligt og ulovligt ind-

hold ikke spredes på de sociale medier.

Så jeg er sådan set enig i, at sociale mediers betydning

kalder på overvejelser og muligvis regulering.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/11-19 om Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden, til kulturministeren

Om der så skal indføres en retlig regulering, og om det

skal være på EU-plan eller nationalt, det må vi tage en

drøftelse af, når Ytringsfrihedskommissionen har færdig-

gjort sit arbejde.

Jeg har ikke en snuptagsløsning med i dag, men jeg vil

gerne love, at det er en problemstilling, som regeringen

tager alvorligt, og som vi vil handle på.

Tak for ordet.