Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2207830_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
11. juni 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 24. april 2020, efter ønske fra Britt Bager (V), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 238 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Det følger af kapitel 2a i ophavsretsloven, at licensbetingelser skal være baseret på
objektive og ikke-diskriminerende kriterier, og at forvaltningsorganisationer skal oplyse
brugerne om kriterierne for fastsættelse af samtlige tariffer for indhold/tjenester, der
licenseres. Bestemmelserne har til formål at gøre det nemmere for brugerne at
gennemskue sammensætningen af tarifferne og dermed vurdere rimeligheden heraf,
idet tarifferne skal stå i et rimeligt forhold til bl.a. den økonomiske værdi af disses
rettigheders anvendelse i handlen. Ministeren bedes redegøre for sammenspillet
mellem kapitel 2a og § 35 i ophavsretsloven?
Svar:
Ophavsretslovens § 35 vedrører forskellige aftalelicenser i relation til videreudnyttelse
af radio- og tv-udsendelser. Eksempelvis fremgår det af ophavsretslovens § 35, stk. 1, at
værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, samtidig og uændret må
videresendes over kabelanlæg og på samme måde videresendes til almenheden ved
hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter ophavsretslovens § 50
er opfyldt.
Af ophavsretslovens § 50, stk. 1, fremgår det, at aftalelicens efter bl.a. ophavsretslovens
§ 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende
værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af
ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark, og af
ophavsretslovens § 50, stk. 4, fremgår det, at rettighedsorganisationer, som indgår
aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af kulturministeren til at indgå aftaler på
nærmere angivne områder.
Dok. nr. 20/02363-2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om sammenspillet mellem kapitel 2a og § 35 i ophavsretsloven, til kulturministeren
Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 2a (§§ 52 a og 52 b) finder anvendelse i
forhold til disse kollektive forvaltningsorganisationer, hvilket bl.a. betyder, at
forvaltningsorganisationernes licensbetingelser, også i forhold til brug i medfør af
ophavsretslovens § 35, skal være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier,
og at brugerne skal oplyses om kriterierne for fastsættelsen af tariffer for
enerettigheder og retten til vederlag.
Joy Mogensen
Side 2