Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
21. november 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2019, efter ønske fra Balder Mørk
Andersen (SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 23 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Hvilke regler for bilparkering for ansatte gælder på områder under Slots- og
Kulturstyrelsen, og finder ministeren, at de nugældende regler er i balance med en
politik, der som mål har at mindske unødig bilisme specielt i større byområder?
Svar:
Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) oplyser, at de ikke stiller parkeringspladser til
rådighed for medarbejderne, heller ikke ved styrelsens hovedbygning på H.C.
Andersens Boulevard. På en række af de slotte og haver der administreres af SLKS, er
der parkeringspladser. Det gælder i forbindelse med Frederiksborg slot og Fredensborg
slot samt i forbindelse med Kronborg og Koldinghus. Disse parkeringspladser
administreres af Apcoa. Medarbejdere med et tjenstligt ærinde kan få udleveret en
parkeringslicens. På samme måde med Christiansborg og Amalienborg, hvor det er
SLKS, der selv varetager kontrolfunktionen.
Jeg finder, at den nuværende ordning er tilfredsstillende. De steder hvor SLKS råder
over parkeringspladser, er typisk uden for Københavnsområdet, og de medarbejdere,
der har et tjenstligt ærinde, har mulighed for at parkere i tilknytning til de slotte og
haver, som de servicerer. Det er min vurdering, at dette ikke bidrager til unødig
billisme i de større byer.
Rasmus Prehn
Dok. nr. 19/03496-3