Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2193180_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 20. april 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 227 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse om implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale
indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, herunder hvor langt
regeringen er nået og hvornår det forventes iværksat?
Svar:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret
og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv
96/9/EF og 2001/29/EF (herefter direktivet) trådte i kraft den 6. juni 2019, og direktivet
skal være gennemført i dansk lovgivning senest den 7. juni 2021.
Kulturministeriet har siden direktivets vedtagelse arbejdet på direktivets
implementering og tilrettelagt de nærmere rammer for implementeringsprocessen.
Arbejdet med implementeringen omfatter både den lovtekniske proces i forbindelse med
udarbejdelse og fremsættelse af lovforslaget, men også et større arbejde med
interessentinddragelse, som involverer alle relevante interessenter på området.
I oktober 2019 igangsatte Kulturministeriet således et omfattende arbejde med
inddragelse af alle relevante aktører på området. Kulturministeriet har på den
baggrund frem mod slutningen af januar 2020 afholdt en række workshops, hvor
emner, der vedrører en stor kreds af interessenter, har været drøftet. Kulturministeriet
har herudover på udvalgte områder
vedrørende enkelte artikler i direktivet med
Dok. nr. 20/01671-2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, til kulturministeren
interesse for en mere begrænset kreds af interessenter
afholdt møder med relevante
interessenter.
Både workshops, interessentmøder og bilaterale drøftelser har bidraget med relevant og
nyttig viden, som vil blive bragt med videre i Kulturministeriets arbejde med
udarbejdelse af lovforslaget.
På nuværende tidpunkt udstår enkelte skriftlige høringer, som forventes fremsendt til
de relevante aktører inden sommerferien.
Kulturministeriet har herudover løbende været i dialog med Kommissionen og de
nordiske lande vedrørende implementeringen af direktivet.
Kulturministeriet forventer nu at kunne sende udkast til lovforslag i offentlig høring i
efteråret 2020. Jeg vil inddrage ordførerne i implementeringsarbejdet, herunder forud
for den offentlige høring. Det forventes, at lovforslaget kan fremsættes til behandling i
Folketinget i starten af 2021.
Joy Mogensen
Side 2