Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2110954_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
22. november 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 25. oktober 2019, efter ønske fra Birgitte Bergman
(KF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 22 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Med henvisning til afgørelsen af DAB-udbuddet, bedes ministeren redegøre for, hvordan
radio Loud har vundet udbuddet af DAB-kanalen, når det flere gange i Radio- og tv-
nævnets udbud står anført, at radiokanalen skal være landsdækkende, og at dette
betragtes som et minimumskrav.
Svar:
Rammerne for udbuddet af DAB-kanalen er i vidt omfang fastlagt af den tidligere
regering i den tillægsaftale til Medieaftalen 2019-2023), som den tidligere regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik den 3. maj 2019 med
Dansk Folkeparti om udbuddet af DAB-kanalen.
Det fremgår af denne tillægsaftale, at byderne
skal sikre, at kanalen ”…
kan modtages
af hovedparten af befolkningen.”
Ordførerne for partierne bag tillægsaftalen fik i
forbindelse med den politiske behandling af udbuddet af DAB-kanalen under den
tidligere regering forelagt en beskrivelse af dækningsgraderne for DAB blok 1 og DAB
blok 2 og har været gjort bekendt med, at begge DAB-blokke ville være mulige at
benytte for byderne.
I udbudsbekendtgørelsen er der alene stillet krav om, at kanalen skal være
”landsdækkende.”
Det blev i
”Tillægsaftale til medieaftalen for 2015-2018 –
endelig
køreplan for digital radio” fra 2016 (indgået mellem
partierne bag medieaftalen 2015-
2018) aftalt, at DAB blok 1 og DAB blok 2 begge skulle anvendes til landsdækkende
radio, mens de regionale DAB-radiokanaler skulle sendes i den såkaldte DAB 3 blok.
Denne anvendelse af de til rådighed værende DAB blokke er der ikke ændret på med
det foreliggende udbud.
Dok. nr. 19/03241-2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan radio Loud har vundet udbuddet af DAB-kanalen, når det flere gange i Radio- og tv-nævnets udbud står anført, at radiokanalen skal være landsdækkende, til kulturministeren
2110954_0002.png
Det fremgår af det af Radio- og tv-nævnet offentliggjorte udbudsmateriale (afsnit 2.2.),
at
”Radiokanalen skal være landsdækkende og skal distribueres via DAB. Det
bemærkes, at der med tilladelsen følger en pligt til at distribuere radiokanalen via
DAB-sendenettet. Med programtilladelsen afsættes ikke kapacitet, hvorfor det påhviler
tilladelseshaver at sikre DAB-distribution i en landsdækkende DAB-blok (dvs. for
nuværende enten
DAB blok 1 eller DAB blok 2).”
Derudover fremgår det af udbudsmaterialets afsnit 10, at ”Med tilladelsen afsættes
ikke kapacitet, hvorfor det er op til tilladelseshaver at sikre DAB-distribution i en
landsdækkende DAB-blok (dvs. for nuværende enten DAB
blok 1 eller DAB blok 2).”
Det betyder, at distributionen skal være i enten DAB-blok 1, som har en geografisk
dækning på cirka 81,3 procent, eller DAB-blok 2, som har en geografisk dækning på
cirka 97 procent.
Udbudsbekendtgørelsen indeholder nogle krav, som byderne skal leve op til, og
herudover nogle tildelingskriterier med forskellig vægt. Det er
for så vidt angår
dækning - alene et krav, at stationen skal være landsdækkende, jf. ovenfor, og omfanget
af dækningen indgår ikke som et tildelingskriterium.
Det skal i øvrigt bemærkes, at radiostationen Loud også kommer til at være tilgængelig
på internettet, hvorfor der også vil være en stor gruppe, der kan lytte til stationen her.
Rasmus Prehn
Side 2