Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2179394_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. april 2020
Formueretskontoret
Katrine Grith Vinten
2020-0032/14-0029
1440808
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 217 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 24. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om antallet af om-journaliseringer og sletninger af dokumenter i sager om Borgerretsfonden i Justitsministeriets ressort efter 1. oktober 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 217 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Kan ministeren oplyse om antallet af om-journaliseringer og
sletninger af dokumenter i sager om Borgerretsfonden i Justits-
ministeriets ressort efter 1. oktober 2019, og hvilke tidspunkter
sådanne om-journaliseringer og sletninger skete på?”
Svar:
Det følger af offentlighedslovens § 13, at dokumenter, der er modtaget eller
afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling
i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang doku-
mentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det fremgår
endvidere af bestemmelsen, at det samme gælder interne dokumenter, der
foreligger i endelig form.
Hvis et dokument ved en fejl journaliseres på en forkert sag, forekommer
det i praksis, at ministeriet retter fejlen, sådan at dokumentet omjournalise-
res til den rigtige sag.
For så vidt angår dokumenter om Borgerretsfonden, som ministeriet er i be-
siddelse af, kan ministeriet oplyse, at et enkelt dokument er blevet omjour-
naliseret som følge af, at dokumentet ved en fejl var blevet journaliseret på
en forkert sag.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen har modtaget adskillige henvendelser fra journa-
lister og borgere, der har ønsket aktindsigt i sagen om Borger-
retsfonden. Det er sket, at disse anmodninger ved en fejl er ble-
vet journaliseret på fondssagen vedrørende Borgerretsfonden,
selvom de teknisk i sagsbehandlingssystemet efter styrelsens
helt faste praksis skal oprettes som en selvstændig journalsag.
Når disse fejljournaliserede anmodninger om-journaliseres til
selvstændige journalsager og slettes fra fondssagen, fremgår det
pågældende aktnummer af aktlisten for fondssagen som ”slet-
tet”.
I det omfang, akter er slettet, er der således alene tale om akter,
der skulle have været oprettet som en selvstændig sag, og som
derfor efterfølgende er blevet om-journaliseret til sådanne sager.
Det drejer sig om syv dokumenter, der siden august 2019 er ble-
vet fejlregistreret på Civilstyrelsens sag nr. 12-410-17048, Bor-
gerretsfonden.”
2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om antallet af om-journaliseringer og sletninger af dokumenter i sager om Borgerretsfonden i Justitsministeriets ressort efter 1. oktober 2019, til justitsministeren
Det bemærkes endelig, at Justitsministeriet ikke har fundet anledning til at
foretage en høring af andre myndigheder under Justitsministeriets ressort.
3