Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2179403_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. april 2020
Formueretskontoret
Katrine Grith Vinten
2020-0032/14-0028
1440806
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 24. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvilken opfattelse Civilstyrelsen har af vejledningspligten i forvaltningslovens § 7 og ulovbestemte retsgrundsætninger og god forvaltningsskik knyttet hertil, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvilken opfattelse Civilstyrelsen har af
vejledningspligten i forvaltningslovens § 7 og ulovbestemte
retsgrundsætninger og god forvaltningsskik knyttet hertil, og
hvilke tiltag styrelsen har taget for at sikre, at alle dele af styrel-
sens sagsbehandling lever op hertil, jf. vejledning til forvalt-
ningslovens pkt. 37, hvorefter opfyldelsen af kravet om vejled-
ning er en tjenestepligt for de offentligt ansatte, og institutioner-
nes ledelser er forpligtet til at tilrettelægge arbejdet i institutio-
nerne således, at der kan ydes borgerne vejledning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at det fremgår af
fondslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en fond ledes af en bestyrelse.
Bestemmelsen indebærer, at det er bestyrelsen, der træffer be-
slutninger på fondens vegne, og at det er bestyrelsen, der har det
fulde ansvar for fondens virksomhed. Det er således op til be-
styrelsen at forvalte fonden og herunder træffe afgørelse om
fondens uddelinger.
Civilstyrelsens opgave som fondsmyndighed er at føre tilsyn
med, at fondslovgivningen og de fondsretlige grundsætninger
overholdes. Styrelsen har endvidere til opgave at træffe de afgø-
relser, som efter lovgivningen er henlagt til fondsmyndigheden.
Civilstyrelsen er underlagt den sædvanlige vejledningspligt ef-
ter forvaltningsloven. Denne er i Vejledning om forvaltningslo-
ven pkt. 30 blandt andet beskrevet således:
”Vejledning efter § 7, stk. 1, bør sikre, at borgeren
får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning
reglerne på det pågældende område har for ved-
kommende, og hvordan den pågældende lettest og
mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er
i lovgivningen. Vejledningen bør endvidere orien-
tere om hvilken fremgangsmåde, der skal følges af
den, der henvender sig til myndigheden, og om
hvilke oplysninger, som skal tilvejebringes af borge-
ren som led i en sags behandling.
Vejledningens indhold og omfang må afpasses i for-
hold til borgerens forudsætninger og dennes even-
tuelle særlige personlige, eventuelt fysiske forhold.
….”
2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvilken opfattelse Civilstyrelsen har af vejledningspligten i forvaltningslovens § 7 og ulovbestemte retsgrundsætninger og god forvaltningsskik knyttet hertil, til justitsministeren
Efter Civilstyrelsens opfattelse går vejledningspligten ikke så
langt, at den i realiteten indebærer et krav om, at myndigheden
giver forhåndsbesked, jf. f.eks. ombudsmandens afgørelse i
FOB 1995.258 og Niels Fenger i Forvaltningsloven med kom-
mentarer, 1. udgave, side 271. Civilstyrelsen skal endvidere
henvise til samme sted nederst side 271, hvor det fremgår, at
vejledningspligten vil kunne indsnævres, såfremt en part er re-
præsenteret af nogen, som må formodes at have særligt kend-
skab til regelgrundlaget.”
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 208
(Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg for så vidt angår Civilstyrelsens
vejledning af Borgerretsfondens bestyrelse.
3