Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
14. februar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 28. januar 2020, efter ønske fra Britt Bager (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 105 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om udenlandsdanskere, der til trods for bopæl i udlandet er
med til at finansiere public service via den almindelige skat, fordi de fortsat arbejder i
Danmark, har mulighed for at se DR, når de befinder sig på deres bopæl i udlandet?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR, som oplyser følgende:
”Det afgørende for, om DR’s indhold kan ses af danskere med fast bopæl i udlandet, er,
om DR har rettighederne til indholdet uden for Danmark.
DR vil typisk have sådanne rettigheder til DR’s egne produktioner og visse
entrepriseproduktioner. Derfor vil eksempelvis nyhedsudsendelser, egne produktioner
til børn, visse aktualitetsprogrammer mv., typisk kunne ses on-demand i udlandet.
For så vidt angår indkøbte programmer og formater mv. har DR imidlertid kun ret til at
vise programmerne i Danmark, da andre tv-stationer, streamingtjenester mv., typisk
har købt programmerne og rettighederne til visning i andre lande.
Det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at klarere rettigheder
til at gøre alt DR’s indhold tilgængeligt i hele verden.
Livestreaming af indhold på DR’s streamingtjeneste DRTV er i dag geoblokeret uden for
Danmark, da der kan forekomme indhold, som DR ikke har rettigheder til at gøre
tilgængeligt uden for Danmark. Geoblokeringen gennemføres i praksis via kontrol af
brugernes IP-adresser, så adgang til livestreaming kun kan opnås, hvis DRTV tilgås fra
en dansk IP-adresse. Dog åbner DR for signalet til udlandet ved særlige lejligheder. Det
gælder ved udvalgte begivenheder, som har stor samfundsmæssig interesse, og hvor DR
Dok. nr. 20/00377-5