Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
6. april 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 19. marts 2020, efter ønske fra Pernille Bendixen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 200 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvilke muligheder borgere har for at se sportskanaler, hvis de
ikke har andre muligheder end at have yousee kanaler, som desværre er blevet
indskrænket på sportssiden, og mener ministeren, at det er rimeligt, at
folkepensionister skal betale yderligere for at se sport, når de i forvejen betaler
maximalt for yousees kanaler?
Svar:
Jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at der er opstået denne tvist mellem YouSee og
Discovery, således at danskerne skal betale ekstra for at se sport.
Ophøret i samarbejdet mellem Yousee og Discovery - der udbyder en række
sportskanaler - er imidlertid en uenighed mellem to kommercielle foretagender på et
frit marked, som jeg ikke har mulighed for at blande mig i. Dette i lighed med udbuddet
af andre kommercielle tv-kanaler.
Det er muligt at se Discoverys sportskanalerne hos andre tv-distributører, eksempelvis
Boxer TV, Stofa og Waoo mfl. og via streamingtjenesten dplay, som man alt efter ens
muligheder kan vælge i stedet for Yousee.
Herudover tilbyder Yousee en lang række andre sportskanaler, og kanaler der viser
sportsbegivenheder.
Joy Mogensen