Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2176313_0001.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Spørgsmål fra Folketingets Kulturudvalg
Kulturministeriet har i en mail af 20. marts 2020 oplyst, at Folketingets Kultur-
udvalg i spørgsmål nr. 198 af 13. marts 2020 (KUU
alm. del) har spurgt, om
kulturministeren vil undersøge, om Folketingets Ombudsmand har overvejel-
ser om at undersøge visse spørgsmål om inhabilitet i relation til Radio- og Tv-
nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD.
Kulturministeriet har i mailen bedt Folketingets Ombudsmand om bidrag til
besvarelse af spørgsmålet.
Jeg kan i den anledning oplyse, at eventuelle spørgsmål fra Folketingets ud-
valg vedrørende Folketingets Ombudsmands virksomhed normalt stilles di-
rekte til ombudsmanden.
Denne praksis hviler på principielle betragtninger om forholdet mellem Folke-
tinget, ombudsmanden og de myndigheder, som ombudsmanden fører tilsyn
med.
Det er i den forbindelse også fast praksis, at ombudsmanden på den ene
side må afvise at tage en sag op på begæring af et folketingsudvalg, men at
ombudsmandens uafhængighed på den anden side ikke er til hinder for, at et
udvalg stiller spørgsmål vedrørende ombudsmandens overvejelser i forbin-
delse med konkrete sager. Jeg henviser til Lisbeth Adserballe m.fl., Ombuds-
mandsloven med kommentarer, 2. udg. (2013), side 108, og Niels Fenger,
Ombudsmanden
et værn for borgernes retssikkerhed, Ugeskrift for Rets-
væsen 2020 B, side 37 (38).
Hvis Folketingets Kulturudvalg ønsker oplysninger om Folketingets Ombuds-
mands virksomhed, har udvalget således mulighed for at stille spørgsmål di-
rekte til mig.
25. marts 2020
Dok.nr. 20/01655-10/JMF
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Personlig henvendelse:
Man.-fre. 10-14
Telefontid:
Man.-tors. 9-16
Fre. 9-15
Side 1 | 2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm., om Folketingets Ombudsmand har overvejelser om at undersøge, om reglerne om habilitet i relation Radio- og tv-nævntes medlemmer og de embedsmænd, der har forberedt sagerne, har været overholdt i relation til Radio- og tv-nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD, til kulturministeren
2176313_0002.png
Kulturministeriets henvendelse giver mig i øvrigt anledning til at henlede op-
mærksomheden på ombudsmandslovens § 7, stk. 2, der indebærer bl.a., at
ombudsmanden efter fast praksis ikke indleder undersøgelser om sager, som
verserer ved domstolene.
Jeg har sendt en kopi af dette brev til Folketingets Kulturudvalg.
Med venlig hilsen
Side 2 | 2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm., om Folketingets Ombudsmand har overvejelser om at undersøge, om reglerne om habilitet i relation Radio- og tv-nævntes medlemmer og de embedsmænd, der har forberedt sagerne, har været overholdt i relation til Radio- og tv-nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD, til kulturministeren
2176313_0003.png
Bagside
Antal filer:
1