Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2113620_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
27. november 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 24. oktober 2019 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
18 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til forslagene fra Historiske Huse, jf. (20182) KUU alm.
del bilag 31 og KUU alm. del - bilag 17, og vil ministeren
−
eventuelt ved indhentelse af
bidrag fra Skatteministeriet
−
tilsende udvalget en oversigt over de økonomiske
konsekvenser af forslagene fra Historisk Huse?
Svar:
De fredede bygninger udgør en meget central del af vor fælles kulturarv, som vi
naturligvis har et ansvar for at beskytte og give videre til kommende generationer.
Materialet fra Historiske Huses foretræde for Kulturudvalget peger på flere reelle
problemstillinger. Jeg hæfter mig især ved, at de økonomiske vilkår for ejere af fredede
bygninger er blevet vanskeligere over en årrække og, at de nuværende
fradragsordninger kun vanskeligt kan udnyttes af ejere med små indkomster, f.eks.
folkepensionister, hvilket giver nogle sociale skævheder på området.
Det er ligeledes bekymrende, at vilkårene for ejere af fredede bygninger i
yderområderne ser ud til at være væsentligt dårligere end i resten af landet. Dette var
også baggrunden for, at daværende kulturminister Mette Bock i 2018 igangsatte en
undersøgelse af mulighederne for en modernisering af støtte- og fradragsordningerne og
af forholdene for udsatte fredede bygninger i landområderne. Undersøgelserne foretages
af konsulenthuset Incentive og forventes at være afsluttet inden længe.
Jeg ser frem til at modtage resultaterne af denne undersøgelse og vil i forlængelse af
undersøgelsen vurdere, om der er behov for politiske initiativer i forhold til de
Dok. nr. 19/03173-6
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministerens holdning til forslagene fra Historiske Huse, til kulturministeren
skævheder, der tilsyneladende er indbygget i de ordninger, der understøtter
bygningsfredningen i Danmark.
Historiske Huse stiller i materialet en række konkrete forslag til forbedring af
forholdene for de private ejere af fredede bygninger, som Kulturudvalget ønsker en
oversigt over de økonomiske konsekvenser af. Jeg forudsætter i mit videre svar, at det
er nedenstående oplistning af forslagene fra Historiske Huse, der er tale om:
1. at forfald-pr-år fradraget får sin egen selvstændige rubrik på årsopgørelsen, så
fradraget trækkes direkte fra i ejerens samlede indkomst før skat med 60%,
2. at grundskyldsskattefritagelsen til gengæld fratrækkes forfald-pr-år fradraget
forholdsmæssigt i det år, fradraget foretages,
3. at ejere, der bor i fredede huse, som ikke kan energioptimere tilstrækkeligt, får
mulighed for at fratrække energiforbrug,
4. at ejerne fortsat kan fratrække forsikring, men at staten etablerer en garanti-
ordning, hvor staten selv betaler for de fordyrende løsninger, den ønsker i tilfælde
af storskade,
5. at bevillingen til Slots- og Kulturstyrelsen tredobles, så især funktionstømte
landbrugs- og industribygninger, som på grund af deres beskaffenhed ikke kan
komme i drift og dermed udnyttes, modtager direkte støtte, og
6. at ejere af fredede lejligheder, de selv bor i, skal også kunne benytte forfald-pr-år.
Desværre er det ikke muligt at beregne de økonomiske konsekvenser for staten af de
stillede forslag 1, 2, 3, 4 og 6, da de nødvendige oplysninger ikke er tilgængelige for
Kulturministeriet. Mulighederne for at lave konsekvensberegninger på forslagene
gennemgås nedenfor:
Ad 1. Fradrag-pr. år hæves til 60%
Forfald pr. år-fradraget er et ligningsmæssigt fradrag for istandsættelsesudgifter, som
beregnes individuelt for hvert fredet bygning ud fra den enkelte bygningsdels
holdbarhed. Ordningen administreres af ejerorganisationen BYFO, som er en del af
Historiske Huse. Oplysninger om omfanget af det samlede forfald-pr-år fradrag for den
fredede bygningsmasse, som ville skulle anvendes til at beregne den økonomiske
belastning af forslaget, er derfor ikke tilgængeligt for Kulturministeriet. Det bemærkes
endvidere, at fradraget indberettes på selvangivelsen i en rubrik, som også indeholder
indberetning af andre fradrag, hvorfor det ikke er muligt at udtrække data særskilt
vedr. forfald- pr- år-ordningen.
Ad. 2. Grundskyldsfritagelsen fratrækkes forfald-pr.år-fradraget
Fritagelse for grundskyld er ikke en automatisk ret for ejere af fredede bygninger. Det
forudsætter, at ejeren tinglyser en ”særlig bevaringsdeklaration” og derved fraskriver
sig retten til at kræve statslig overtagelse af ejendommen, hvis der på et senere tids-
punkt gives afslag på nedrivning af den fredede bygning. Det er langt fra på alle ejen-
domme med fredede bygninger, at der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration. Slots-
Side 2
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministerens holdning til forslagene fra Historiske Huse, til kulturministeren
2113620_0003.png
og Kulturstyrelsen har oplyst, at der er tinglyst en bevaringsdeklaration på ca. 2400 af
de knap 4000 fredningssager. Den samlede fritagelse for grundskyld beløb sig i
2008
til
ca. 230 mio. kr., hvoraf 212 mio. kr. vedrørte hovedstaden. Da det konkrete forslag
knytter sig til den foreslåede styrkelse af Fradrag-pr-år-ordningen, er det ikke muligt at
beregne, hvilket samlet fald i værdien af grundskyldsfritagelsen, forslaget ville
medføre.
Ad. 3. Fradrag for energiforbrug
Med hensyn til energiforbruget i de fredede bygninger, gælder det, at man som ejer af
en fredet bygning ikke har frie hænder til at isolere og energioptimere på samme måde
som ejere af ikke-fredede bygninger, da det både kan svække bygningernes holdbarhed
og deres fredningsværdier. Da Kulturministeriet ikke har det fornødne datagrundlag
vedr. energiforbrug i de fredede huse, som følge af de manglende muligheder for
energioptimering, er det ikke muligt at beregne udgifterne til en evt. ny
fradragsordning for energiforbrug.
Ad. 4. Etablering af en statslig forsikringsgarantiordning
Historiske Huse foreslår en statslig forsikringsgarantiordning, således at staten skal
dække udgifterne til fordyrende løsninger i forbindelse med storskade. Slot- og
Kulturstyrelsen oplyser, at forsikringspræmierne generelt er steget over de senere år,
og at nogle få markante storskader som følge af brand har accelereret denne stigning.
Ejere af fredede bygninger kan dog fratrække forsikrings- og andre driftsudgifter efter
ligningsloven. Slots og Kulturstyrelsen oplyser endvidere, at de seneste års storbrande
har kostet forsikringsselskaberne et
trecifret millionbeløb,
som staten i givet fald skulle
have dækket, hvis der fandtes en sådan en garantiordning.”
Ad. 5 Tredobling af Slots og Kulturstyrelsens bevillinger til fredede huse bla. Med sigte
på funktionstømte bygninger.
Historiske Huse foreslår endvidere en tredobling af bevillingen til Slots- og Kultur-
styrelsen, således at især funktionstømte landbrugs- og industribygninger kan modtage
direkte støtte. Slots- og Kulturstyrelsen har p.t. en finanslovsbevilling på 41,7 mio. kr.
(2019) til støtteformål. En tredobling af bevillingen vil derfor medføre merudgifter for
staten på
83,4 mio. kr.
Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om der er
behov for et beløb i denne størrelsesorden, men forventer, at den igangværende
undersøgelse om de økonomiske og vedligeholdelsesmæssige vilkår omkring de fredede
bygninger, vil kunne bidrage til et bedre overblik over behovene.
Slots- og Kulturstyrelsen har i øvrigt oplyst mig om, at man er opmærksom på de
særlige problemer, der knytter sig til de funktionstømte bygninger, navnlig i landets
yderområder, og prioriterer disse bygninger højt ved uddelingen af støttemidler.
Bygningsfredningsloven tillader ikke at yde driftsstøtte til fredede bygninger eller give
tilskud til almindelig vedligeholdelse.
Ad. 6 Ejere af fredede lejligheder, skal kunne anvende forfald pr. år.
Side 3
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministerens holdning til forslagene fra Historiske Huse, til kulturministeren
2113620_0004.png
Forfald-pr-år-ordningen administreres som nævnt af BYFO, der forud for en vurdering
af, hvor meget den enkelte bygning forfalder pr. år, foretager en konkret opmåling af
arealer i bygningen. BYFO har ikke på nuværende tidspunkt et skøn over, hvor mange
kvadratmeter det potentielt kunne dreje sig om. Det er derfor ikke muligt at beregne
udgifterne for forfald- pr- år-ordningen for ejerlejligheder.
Jeg beklager, ikke at kunne imødekomme ønsket om en samlet oversigt over alle
merudgifter og økonomiske konsekvenser ved forslagene fra Historiske Huse.
Jeg forventer at have et langt bedre grundlag for at vurdere de eksisterende
støtteordninger i sammenhæng og på tværs af landet, når resultaterne af den
økonomiske undersøgelse foreligger, og ser frem til på det grundlag at drøfte
undersøgelsen med udvalget.
Rasmus Prehn
Side 4