KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om talepapir fra samrådet den 11/3-20 om indblanding om forløbet omkring udbuddet af en ny digital public service-radiokanal, til kulturministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt

Tale

13. marts 2020

Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål G (Alm. del)

fra Folketingest Kulturudvalg

Samrådsspørgsmål G

”Vil ministeren redegøre for forløbet omkring

udbuddet af en ny digital public

service-radiokanal, herunder hvilke drøftelser der har været henholdsvis internt i

ministeriet og internt i regeringen om udbudsprocessen både før og efter, udbuddet

blev afgjort?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Britt Bager (V), Jens Rohde (RV), Birgitte

Bergman (KF), Morten Messerschmidt (DF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik

Dahl (LA).

Svar:

[Indledning og beskrivelse af politisk forløb frem til

udstedelse af udbudsbekendtgørelsen]

[Indledning]

Tak for samrådsspørgsmålet og for muligheden for at komme i samråd her i

dag. Jeg har virkelig glædet mig til at få en mulighed for at give en samlet

fremstilling af denne sag, som jeg tror har fyldt meget for alle os, der ønsker de

stabile og troværdige medier, som er så vigtige for et demokrati.

Jeg kan til fulde følge det mange, som sidder tilbage med følelsen af, at denne

sag har haft et uskønt forløb og også endte anderledes, end man havde troet.

Rammen for det, vi skal debatterer i dag, er nemlig dels overleveringer fra den

tidligere regering, hvor det uskønne og dermed mistilliden blev sået. Dels

beslutninger truffet af den nuværende under stort tidspres. Når man bliver

minister, og når man bliver indkaldt i samråd, skal man vedstå sig arv og gæld,

og det skal jeg også nok. Men med den indledende bemærkning vil jeg slå fast,

at jeg stadig ikke kan se, hvordan den nuværende regering kunne have handlet

anderledes, hvis man

–

som den nuværende regering er

–

drevet af et ønskede

af at oprette tillid til mediebilledet, og oprette tillid selvom vi overtog

regeringsmagten i noget af et rod.

For da den nuværende regering trådte til, havde jeg oplevelsen af at træde ind i

et meget rodet og langvarigt forløb omkring udbud af to radiokanaler. Et forløb,

som jeg også kan forstå, at mange af de centrale aktører sidenhen har mere

eller mindre fortrudt, og respekt for det. Men det ændrer ikke på, at det

forudgående forløb havde efterladt alle med et indtryk af, at den forrige

regering og det forrige flertal først med udbuddet af FM-kanalen havde gjort

1.1



Jour. nr. 20/00689-33

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om talepapir fra samrådet den 11/3-20 om indblanding om forløbet omkring udbuddet af en ny digital public service-radiokanal, til kulturministeren

det så svært som muligt for Radio24syv at byde. Derefter med DAB-udbuddet

at prøve at trække i land ved at give Radio24syv en ny chance.



Da den nuværende regering trådte til, var der store beslutninger omkring

begge udbud, som stod og krævede handling hurtigt. Det var også under stor

tilskyndelse fra næsten samtlige partier i Folketinget. I den situation valgte

den nuværende regering at videreføre udbuddet omkring FM4-radiokanalen,

som gik til Radio4. Og vi besluttede at videreføre processen med at udbyde en

ny DAB-kanal. Alt sammen med det fokus at genoprette stabilitet og tillid til

de beslutningsprocesser, som vi politikere har omkring de danske medier.

Regeringen har med udbuddet og den reviderede og forkortede tidsplan givet

Radio24syv alle chancer for at byde i forbindelse med udbuddet af den nye

DAB-kanal. Jeg vil derfor på det bestemteste afvise, at det er den nuværende

regerings handlinger, der kan og har givet anledning til beskyldninger om en

”Kafkask proces”, og afvise at den nuværende regering har modarbejdet

Radio24syv i forbindelse med udbuddet.

Den nuværende regering har hele tiden været meget opmærksom på at

tilrettelægge et forløb, som var mest fair for så mange bydere som muligt,

dermed også radio24syv. Det har vi gjort på de forudsætninger, den arv og

gæld, vi overtog fra den tidligere regering. Forløbet blev tilrettelagt som det

gjorde, netop for også at give Radio24syv en chance for at byde og videreføre

deres udsendelser, før de lukkede ned, i fair og lige konkurrence med øvrige

bydere.

Jeg kan derfor klart afvise, at jeg, min særlige rådgiver, embedsmændene i

Kulturministeriet eller regeringen har forsøgt at påvirke Radio- og TV-nævnets

afgørelse vedrørende DAB-udbuddet.

Radio- og TV-nævnets formand, Caroline Heide-Jørgensen har ligeledes

helt og

aldeles

afvist, at der har været politisk indblanding i afgørelsen, samtidig med

at hun har slået fast, at nævn og sekretariat udelukkende har haft fokus på en

saglig vurdering af de indkomne ansøgninger i forhold til de krav og kriterier,

som fremgik af udbudsmaterialet.

Og jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er fremkommet oplysninger,

som rokker ved afgørelsens lovlighed.

Jeg vil nu påbegynde min redegørelse med den mente, at den

–

ud over

beslutninger truffet af den tidligere regering

–

også vil omfatte forløb og

beslutninger, truffet under min egen orlov.

Afslutningsvis håber jeg også, at udvalget vil have lyst til at drøfte det

fremadrettede, så vi kan forebygge, at vi ender i en situation som denne, hvor

der er blevet skabt mistillid til afgørelsen og den måde, den er truffet på. Det

kan ingen være tjent med.



Side 2

1.2



[Medieaftale for 2019-2023]

For at forstå forløbet

–

og hvorfor vi sidder her i dag

–

er det nødvendigt at gå

tilbage til Medieaftale for 2019-2023, der blev indgået mellem den tidligere

VLAK-regering og DF i juni 2018.

Her vil jeg særligt fremhæve medieaftalens punkter om, at ”FM4

skal

genudbydes”,

og at der skal ”gennemføres

et udbud af en ny digital radiokanal

til formidling af kultur”.

Det fremgår nærmere af Medieaftale for 2019-2023, at der skal udbydes en ny

digital radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik.

Kanalen skulle udbydes med et årligt offentligt tilskud på 30 mio. kr. og med

adgang til reklameindtægter. Hovedsædet skulle placeres vest for Storebælt, og

produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet.

Det fremgår endvidere nærmere af Medieaftale for 2019-2023, at der skal ske

et genudbud af FM4, når den gældende tilladelse til Radio24syv på den fjerde

landsdækkende FM-kanal (FM4) udløb ved udgangen af oktober 2019.

I henhold til aftalen skulle hovedsædet for radiokanalen placeres vest for

Storebælt, og mindst halvdelen af de redaktionelle medarbejdere samt alle

administrative medarbejdere skulle være ansat vest for Storebælt.



1.3



[Radio24syv imod lokalitetskrav]

Radio24syv valgte efterfølgende at klage til EU-Kommissionen over

medieaftalens lokalitetskrav i relation til genudbuddet af FM4.

På denne baggrund indledte Kammeradvokaten på vegne af Kulturministeriet

dialog med EU-Kommissionen om lokalitetskravet.

Den 22. marts 2019 blev regeringen og DF, bl.a. på baggrund af dialogen med

EU-kommissionen, enige om de endelige udbudsvilkår for FM4.

Lokalitetskravet blev i den forbindelse fastsat til, at mindst 70 pct. af de

redaktionelle medarbejdere skal have ansættelsessted i en afstand af mindst

110 km fra centrum af København. Den ændrede formulering i forhold til

medieaftalen skyldtes bl.a., at der i henhold til de EU-retlige rammer ikke kan

stilles krav til de administrative medarbejderes lokalisering.

Udbudsvilkårene blev offentliggjort den 28. marts 2019. Ansøgningsfristen var

den 20. maj 2019.

Den daværende tilladelseshaver på FM4

–

Radio24syv

–

meddelte den 28.

marts 2019, at stationen

ikke

ville ansøge om forlængelse af tilladelsen på

grund af lokalitetskravene.



Side 3



Det medførte en række politiske reaktioner, og der viste sig et politisk ønske

om at afsøge mulighederne for at give Radio24syv muligheden for at fortsætte.

1.4



[Tillægsaftale om udbud af ny DAB-kanal]

Det førte til, at den daværende regering og DF den 3. maj 2019 indgik en

tillægsaftale til Medieaftalen for 2019-2023 om en ny DAB-radiokanal.

Tillægsaftalen ændrer kravene til kanalen i forhold til den DAB-kanal, som

medieaftalen oprindeligt opererede med.

Tillægsaftalen angiver for den nye DAB-kanal en ændret økonomisk ramme,

lokalitetskravet er fjernet og programkrav samt vurderingskriterier er justeret,

så de i højere grad svarer til rammerne for udbuddet af FM4 (bortset for

lokalitetskravet). Der er således fortsat tale om en kulturkanal, men

beskrivelsen af programkravene er ændret.

Implementering af tillægsaftalen om udbud af en ny DAB-radiokanal sker ved

en udbudsbekendtgørelse, der udformes af Kulturministeriets departement og

underskrives af kulturministeren forud for udbuddet. Samme dag som

tillægsaftalen indgås, altså den 3. maj 2019, sendes et udkast til en

udbudsbekendtgørelse ”Bekendtgørelse

om udbud af digital public service-

radiokanal med fokus på kultur”

i høring via Høringsportalen hos en lang

række brancheaktører med høringsfrist den 20. maj 2020.

Den 27. juni 2019 besluttede Radio- og tv-nævnet at udskyde sin stillingtagen

vedrørende tildeling af sendetilladelsen til den fjerde landsdækkende FM-

radiokanal. Radio- og tv-nævnet henviste bl.a. til, at det fremgår af det

politiske forståelsespapir udarbejdet af S RV, SF og EL, at der efter

folketingsvalget ikke længere er et flertal bag medieaftalen, som danner

grundlaget for udbuddet af radiokanalen. Radio- og tv-nævnet var forinden i

dialog med Kulturministeriet og Justitsministeriet om spørgsmålet, og det var

vurderingen, at der var en saglig grund til at udskyde beslutningen, indtil den

nye regering ville have mulighed for at tage stilling til, om udbuddet af

radiokanalen skal gennemføres på det foreliggende grundlag. Vurderingen skal

særligt ses i lyset af, at det ville kunne påføre statskassen et ikke-ubetydeligt

økonomisk tab, hvis en ny regering eksempelvis måtte beslutte at tilbagekalde

en allerede udstedt tilladelse til at drive den fjerde FM radiokanal.



1.5



[Regeringen gav Radio24syv alle muligheder for at byde]

Den nye regering (Socialdemokratiet) tiltræder den 27. juni 2019.

Efter regeringsskiftet beslutter den nuværende regering at fortsætte udbuddet

af den fjerde FM-kanal, og at fortsætte udbuddet af den nye DAB-kanal med

baggrund i den udbudsbekendtgørelse, som var udarbejdet af den tidligere

regeringen, og som havde været sendt i høring.

Den 4. juli 2019 orienterede jeg i en mail til medieordførerne fra alle partier

om, at regeringen havde besluttet, at udbuddet af den fjerde FM-radiokanal

kunne fortsætte på det foreliggende grundlag. Regeringens overvejelse var, at



Side 4

vi ikke ville gennemføre et DAB-udbud uden, at Radio24syv også havde en fair

chance for at byde og vinde udbuddet. I mailen orienterede jeg også om, at

regeringen havde besluttet hurtigst muligt at udstede bekendtgørelse om

udbud af en digital public service-radiokanal med fokus på kultur.



På baggrund af en henvendelse, der så kom fra Radio24syv om tidsplanen for

DAB-udbuddet og et politisk ønske fra en række partier om en revidering af

tidsplanen for DAB-udbuddet, blev udbuddet af DAB-kanalen drøftet på et

ordførermøde med støttepartierne i Kulturministeriet den 8. juli 2019 med

deltagelse af Jens Rohde (RV) (via Skype), Uffe Elbæk (ALT), Charlotte

Broman Mølbæk (SF) og Søren Søndergaard (EL). På mødet var der opbakning

fra alle de deltagende ordførere til en komprimeret tidsplan for udbuddet.

Desuden bliver der udtalt et ønske om, at reklamer ikke skulle være

tilgængelige i radioens sendeflade. Derudover var der ikke ønsker til ændring

af indholdet af bekendtgørelsen.

På denne baggrund blev der formidlet kontakt til Radio- og tv-nævnet om

muligheden for at komprimere tidsplanen, ligesom Kammeradvokaten blev

bedt om at vurdere muligheden for at komprimere tidsplanen. De bekræftede

begge instanser

–

både Radio- og tv-nævnet og Kammeradvokaten

–

at det godt

kunne lade sig gøre.

Den 9. juli og 10. juli 2019 orienterede jeg medieordførerne fra RV, SF, ALT,

EL og S og sidenhen medieordførerne fra alle partier om, at

udbudsbekendtgørelsen vil træde i kraft den 12. juli 2019. Vedhæftet de to

mails var tidsplanen for udbuddet og den endelige bekendtgørelse inkl. bilag.

Af mailen af 10. juli 2019 fremgik beslutningen om at komprimere tidsplanen

for gennemførelsen af udbuddet. Jeg citerer:

”Som I måske har bemærket i presseomtalen, har jeg besluttet at fremrykke

tidsplanen for gennemførelsen af udbuddet, så det er muligt for vinderen at

have sendestart tidligst fra den 1. november 2019 og senest fra den 1. juli 2020.

Med en endnu større fleksibilitet i startdatoen for den nye kanal er

forhåbningen, at der alt andet lige vil være endnu flere kvalificerede ansøgere

til udbuddet. Det har været muligt at fremrykke tidsplanen bl.a. fordi Radio-

og tv-nævnet har tilkendegivet, at de med en ekstraordinær arbejdsindsats kan

udarbejde udbudsmateriale hurtigere end planlagt og ligeledes nedsætte deres

sagsbehandlingstid i slutfasen. Kammeradvokaten har vurderet, at ændringen

af tidsplanen ikke strider mod udbudsretlige principper eller statsstøtteretlige

og konkurrenceretlige regler.”



Af mailen fremgik også, at muligheden for reklamer på DAB-radiokanalens

sendeflade var blevet fjernet i udbudsbekendtgørelsen. Kulturministeriet

modtog ikke efterfølgende ønsker om ændringer fra ordførerne til det

fremsendte materiale.



Side 5



På denne baggrund trådte bekendtgørelsen om udbud af en ny DAB-kanal i

kraft den 12. juli 2019.



[Radio- og tv-nævnets proces frem til nævnets afgørelse]

Jeg har i forbindelse med samrådsspørgsmålet bedt Radio- og tv-nævnet

redegøre for nævnets proces

frem til

nævnets afgørelse om DAB-udbuddet den

22. oktober 2019. Radio- og tv-nævnet har oplyst følgende:

”Frem til offentliggørelsen af udbudsmaterialet den 26. juli 2019 pågik der i

samarbejde mellem sekretariatet og nævnsformandskabet et betydeligt arbejde

med at udarbejde materialet som en udmøntning af udbudsbekendtgørelsen.

Fra offentliggørelsen af udbudsmaterialet og frem til den 26. august 2019 var

der mulighed for at stille skriftlige spørgsmål. Der blev ligeledes holdt et

informationsmøde den 19. august 2019 og svar på spørgsmål blev offentliggjort

2. september 2019.

Ansøgningsfristen var den 20. september 2019. Der var i alt tre ansøgere.

Efter udløbet af ansøgningsfristen pågik der et betydeligt arbejde i

sekretariatet for Radio- og tv-nævnet med at sagsbehandle ansøgningerne. Fem

medarbejdere og en chef brugte således en meget væsentlig del af deres

arbejdstid i de følgende uger på netop dette. Arbejdet bestod i mange

forskellige delelementer. Som eksempler kan nævnes følgende:

Indhentning af præciseringer fra alle tre ansøgere til fuldstændiggørelse af

ansøgningerne.

Aftaleindgåelse med og indhentelse af en ekstern vurdering fra et eksternt

revisionsselskab vedrørende visse økonomiske aspekter.

Vurdering af ansøgningerne ud fra de krav og kriterier, der fremgik af

udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet, herunder løbende intern

kvalitetssikring af disse vurderinger.

Løbende dialog med formanden for Radio- og tv-nævnet.

Udarbejdelse af indstilling til Radio- og tv-nævnet.



Indstillingen og materiale, herunder evalueringsrapport, blev den 18. oktober

2019 sendt til nævnet. Nævnet havde i god tid forinden godkendt, at

indstillingen kunne sendes ud på dette tidspunkt. Det var drøftet i god tid

forinden, således at nævnsmedlemmerne kunne planlægge deres forberedelse

af nævnsmødet. Nævnsmedlemmerne fik allerede den 4. oktober 2019 tilsendt

selve ansøgningerne.

Side 6



Nævnet substansbehandlede ansøgningerne og indstillingen på mødet den 22.

oktober 2019. Der var også øvrige punkter på dagsordenen, men disse var ikke

omfangsrige. Langt størstedelen af mødet forløb derefter med en grundig

drøftelse af sagen. Nævnet drøftede alle delkriterier. Nævnet var enig med

sekretariats indstilling vedrørende pointtildeling, men foretog seks

substansændringer primært i begrundelserne for pointgivning. Nævnet havde

på mødet den 22. oktober en grundig drøftelse af alle tre ansøgninger i forhold

til kriterier og krav i udbudsmaterialet.

Radio- og tv-nævnet

offentliggjorde samme dag vinderen af udbuddet.”

Kulturministeriet og daværende fungerende kulturminister Rasmus Prehn var

således ikke involveret i sagsbehandlingen. Kulturministeriet og

kulturministeren blev dagen før nævnsmødet orienteret via sekretariatet på

sekretariatets foranledning om sekretariatets indstilling. Men det var det man

vidste, og man agerede ikke på denne orientering.



[Proces efter Radio- og tv-nævnets afgørelse]

Jeg har i forbindelse med samrådsspørgsmålet også bedt Radio- og tv-nævnet

redegøre for nævnets proces

efter

nævnets afgørelse om DAB-udbuddet den 22.

oktober 2019. Radio- og tv-nævnet har bidraget med følgende oplysninger:

Den 25. oktober 2019 indbød Radio- og tv-nævnet de tre ansøgere til at stille

spørgsmål af juridisk og administrativ karakter. Der indkom i alt 86

spørgsmål.

Den 25. oktober 2019 afholdes ordførermøde med støttepartierne i

Kulturministeriet bl.a. med drøftelse af DAB-udbuddet. Senere samme dag

sender RV, V, EL, SF og K et åbent brev til kulturministeren om DAB-

udbuddet, hvor de udtrykker bekymring i forhold til udbudsprocessen, ligesom

de stiller en række spørgsmål til udbudsmaterialet mv.

Den 26. oktober 2019 svarer fungerende kulturminister Rasmus Prehn på det

åbne brev. I svaret gøres opmærksom på arbejdsdelingen mellem det politiske

niveau (som udsteder udbudsbekendtgørelsen) og det uafhængige Radio- og tv-

nævn, der konkretisere udbudsbekendtgørelsen i et udbudsmateriale.

Ministeren besvarer spørgsmål om dækningsgrad/definitionen af

landsdækkende radio, som er et krav i udbudsbekendtgørelsen. Derudover

henviser ministeren til Radio- og tv-nævnet fsva. spørgsmål til

udbudsmaterialet.

Den 28. oktober 2019 udsender Kulturministeriet en pressemeddelelse om

opfølgning på DAB-udbuddet.

Den 29. oktober 2019 kl. 12 udløber fristen for byderne til at stille juridiske og

administrative spørgsmål til Radio- og tv-nævnet.



Side 7



Den 31. oktober 2019 afholdes et bredt ordførermøde i Kulturministeriet om

status for opfølgning på DAB-udbuddet med Kammeradvokatens redegørelse

for muligheder for at aflyse eller omgøre udbuddet.

Den 1. november 2019 afsluttes den skriftlige spørgsmål- og svarrunde. Alle

spørgsmål og svar bliver offentliggjort på Slots- og Kulturstyrelsens

hjemmeside efterfølgende.

Den 1. november 2019 offentliggjorde Radio- og tv-nævnet besvarelsen af

spørgsmålene. Kammeradvokaten blev rådført i forbindelse med besvarelsen af

visse af spørgsmålene. Det eksterne revisionsselskab, der havde bidraget med

en vurdering i processen, bidrog også til besvarelsen af spørgsmålene.

Den 3. november udarbejdede Slots- og Kulturstyrelsen et notat, der

konkluderer, at styrelsen ikke er inhabil som sekretariat i forbindelse med

Radio- og tv-nævnets afgørelse i sagen, hvilket efterfølgende tiltrædes af

Justitsministeriet.

5. november 2019 afholdes et bredt ordførermøde i Kulturministeriet med

deltagelse af formandsskabet for Radio- og tv-nævnet samt repræsentanter fra

nævnets sekretariatet, der besvarer spørgsmål fra ordførerne.

Den 5. november offentliggøres et notat fra Kammeradvokaten, der vurderer og

tilbageviser påstande i Berlingske om ulovligheder vedrørende hældningsgrad.



[Proces for eksterne parters inddragelse til sagen]

I forlængelse af beskrivelsen af forløbet i Kulturministeriet og i Radio- og tv-

nævnet vil jeg kort beskrive en række eksterne parters involvering i sagen:

Kammeradvokaten har af Kulturministeriet været inddraget i sagen i

forbindelse med dialog med EU-kommissionen om lokalitetskrav og

statsstøtteretlige spørgsmål. Kammeradvokaten har bistået Kulturministeriet i

forbindelse med kvalitetssikring af udbudsbekendtgørelsen og i forbindelse

med overvejelser om at komprimere tidsplanen.

Radio- og tv-nævnet har anvendt Kammeradvokatens bistand både forud for

offentliggørelsen af udbudsmaterialet og efterfølgende til rådgivning i

forbindelse med vurdering af ansøgningerne. Kammeradvokaten repræsenterer

endvidere Radio- og tv-nævnet i retssagen mod PeopleGroup Five A/S.

Kulturministeriet fremsender den 5. november en note til EU-Kommissionen

vedr. statsstøtte i forbindelse med DAB-udbuddet.

Folketinget Ombudsmand offentliggør den 8. november 2019 sin beslutning om

ikke

at gå ind i sagen under henvisning til, at afgørelsen hviler på en vurdering

af en række forhold, som Folketingets Ombudsmand ikke har særlig fagkyndig

viden om.



Side 8



Radio24syv

–

eller retteligt PeopleGroup Five A/S

–

stævner den 22. november

2019 Radio- og tv-nævnet. bl.a. med påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

PeopleGroup Five A/S påstod endvidere, at sagsanlægget skulle have

opsættende virkning, således at Radio- og tv-nævnet ikke kunne udbetale

tilskud til Radio LOUD, og at sagen skulle henvises til landsretten, da sagen

havde principiel betydning og væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.

Den 2. december 2019 anmoder Statsrevisorerne Rigsrevisionen om et notat,

der indeholder en faktuel beskrivelse af sagsforløbet i forbindelse med Radio-

og tv-nævnets behandling af og stillingtagen til udbudsmaterialet fra de tre

ansøgere samt en vurdering af, om gældende love og regler på området er

blevet overholdt.

Radio- og tv-nævnet afgiver den 23. december svarskrift til stævningen.

Den 14. februar 2020 afsiger Københavns Byret kendelse i spørgsmålene om

opsættende virkning og henvisning til landsretten og afviste de to krav fra

People Group Five A/S.



[Armslængde, nævnskonstruktion, sekretariatsbetjening

og arbejdsdeling]

[Armslængde]

Den nuværende regering efterlever

–

ligesom tidligere regeringer

–

armslængdeprincip, der indebærer, at afgørelser om udbud på radio- og tv-

området og andre kulturområder træffes uafhængigt af den politiske proces.

Som minister hverken kan eller vil jeg derfor blande mig i Radio- og tv-nævnets

eller andre uafhængige nævns sagsbehandling eller beslutninger.

5.1



5.2



[Anvendelsen af nævn på Kulturministeriets område]

Konstruktionen med Radio- og tv-nævnet er i øvrigt velkendt, som også Jørgen

Grønnegaard Christensen bemærker i Weekendavisen d. 21. februar. Jeg

citerer:

Radio-tv-nævnet

”… ligner alle andre nævn, og dem er der mange af på

Kulturministeriets område. De knæsætter det armslængdeprincip, som er én

del af det kulturadministrative

kompleks.”

Eksempler på andre medierelaterede nævn og udvalg på Kulturministeriets

område er ”Medienævnet” og ”Bladpuljens fordelingsudvalg”. Eksempler på

andre råd, nævn og udvalg på Kulturministeriets område er Europa-Nævnet,

Biblioteksafgiftsnævnet, Biblioteksrådet, Kulturværdiudvalget, Rådet for

zoologiske anlæg og Refusionsudvalget.



5.3



[Slots- og Kulturstyrelsens to funktioner]

Jeg vil også benytte lejligheden til kort at beskrive, hvordan Slots- og

Kulturstyrelsens overordnet set har to forskellige funktioner:

Side 9



Slots- og Kulturstyrelsen er sekretariat for en række nævn og råd, fx Radio- og

tv-nævnet, Medienævnet og Bladpuljens fordelingsudvalg. Slots- og

Kulturstyrelsen yder sekretariatsbistand til Radio- og tv-nævnet, jf. § 14, stk.

2, 1. pkt., i forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet. Slots- og

Kulturstyrelsen er uafhængig af Kulturministeriet, når styrelsen yder

sekretariatsbistand til Radio- og tv-nævnet.

Slots- og Kulturstyrelsen yder også faglig rådgivning til kulturministeren og

bidrager til udmøntningen af lovgivning på kulturområdet. På medieområdet

anvendes embedsmænd i Slots- og Kulturstyrelsen som eksperter i

medieforhold, når departementet forbereder medieaftaler og politiske oplæg,

eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse af statistik om mediebrug,

indhentning af faglig viden og lovgivningsarbejde, og de sørger for udbetaling

af f.eks. mediestøtte og støtte til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-

stationer.



5.4



[Arbejdsdeling mellem departement og nævn]

Arbejdsdelingen mellem Kulturministeriet og Radio- og tv-nævnet er sådan, at

jeg i min funktion af kulturminister udsteder bekendtgørelser på baggrund af

den politiske proces. Det kan eksempelvis være udbudsbekendtgørelser på

radio- og tv-området.

Herefter udarbejder det uafhængige Radio- og tv-nævn på baggrund af

udbudsbekendtgørelserne, når det drejer sig om udbud på radio- og tv-området,

selve udbudsmaterialet, gennemfører udbuddet, vurderer de indkomne tilbud

og træffer afgørelse om en vinder.

Denne arbejdsdeling er helt klar og betyder, at sagsbehandlingen i denne sag i

perioden fra udbudsbekendtgørelsens ikrafttræden den 12. juli 2019 og frem til

Radio- og tv-nævnets møde den 22. oktober 2019 har ligget i Radio- og tv-

nævnet og i Slots- og Kulturstyrelsen i styrelsens egenskab af sekretariat for

Radio- og tv-nævnet.



5.5



[Om Radio- og tv-nævnets opgaver og lignende afgørelser]

Radio- og tv-nævnet er nedsat af kulturministeren og varetager en række

opgaver på radio- og tv-området. Nævnet træffer bl.a. afgørelser om tilladelse

til programvirksomhed, udsteder sådanne tilladelser og fører tilsyn med

programvirksomheden.

Radio- og tv-nævnet har truffet flere lignende afgørelser gennem tiden i

forbindelse med ansøgninger om ledige frekvenser og tilladelser. Eksempelvis

kan næves udbud af FM4 i 2011, udbud af FM5 i 2014, udbud af FM6 i 2018,

genudbud af FM4 i 2019, udbud af tilladelse til distribution af danske og

udenlandske kanaler ved hjælp af det jordbaserede sendenet (Boxer), ligesom

programtilladelser på lokalradio- og tv-området også typisk tildeles ved udbud.



Side 10

Eksempelvis i forbindelse med udbuddet af tilladelsen til FM5, hvor NOVA FM

vandt, og tilladelser til lokale radio- og tv-stationer, har der været flere bydere.



Radio- og tv-nævnet har eksisteret længe, og varetager i øvrigt en række andre

forskelligartede opgaver. Eksempelvis afgiver nævnet udtalelser om DR, De

regionale TV 2-virksomheder

og TV 2’s årlige public service-redegørelser,

registrerer foretagender, som udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit

mv., bevilliger driftstilskud til ikke-kommercielle, lokale radio- og tv-stationer

og træffer afgørelse i sager om reklamer, sponsorering og produktplacering.

[Ministeriets og regeringens interne drøftelser om

udbudsprocessen før og efter udbuddet]

[Redegørelse for drøftelser om udbudsprocessen internt i

ministeriet og internt i regeringen]

Der spørges i samrådsspørgsmålet ind til, hvilke drøftelser, der har været

henholdsvis internt i ministeriet og internt i regeringen om udbudsprocessen

både før og efter, udbuddet blev afgjort.

Den nuværende regering er

–

ligesom tidligere regeringer

–

ud fra et hensyn til

regeringens interne beslutningsproces tilbageholdende med at redegøre for

regeringens interne overvejelser og drøftelser.

Men jeg vil gerne slå konklusionen fast: Nemlig at Radio24syv skulle have

muligheden for at byde på fair og lige vilkår med andre og dermed også have

muligheden for at vinde og dermed fortsætte med at sende radio uden

afbrydelse.

6.1



6.2



[Radio- og tv-nævnets interne drøftelser]

Jeg har i forbindelse med samrådsspørgsmålet bedt Radio- og tv-nævnet

redegøre for nævnets interne korrespondance og dialogen mellem nævn og

sekretariat i relation til DAB-udbuddet. Radio- og tv-nævnet har oplyst

følgende:

”Sekretariatet og nævnsformandskabet var i meget tæt dialog omkring

udarbejdelsen af udbudsmaterialet, der blev offentliggjort den 26. juli 2019.

Dette handlede om at sikre, at de rammer, der var fastlagt i

udbudsbekendtgørelsen blev udmøntet korrekt i det mere omfattende

udbudsmateriale. Kammeradvokaten blev også inddraget i forbindelse med

udarbejdelsen af udbudsmaterialet.

I overensstemmelse med gældende praksis og som det har været tilfældet i

tidligere lignende sager har sekretariatet herefter stået for den praktiske

håndtering af udbuddet og udarbejdelse af indstillingen til Radio- og tv-

nævnet.



Side 11



Sekretariatet og formanden for Radio- og tv-nævnet har været i løbende dialog

undervejs i processen. Dette er i overensstemmelse med praksis i andre

nævnssager, hvor der også er en løbende dialog mellem sekretariat og formand.

Det har fx drejet sig om spørgsmål vedrørende proces og faglig dialog.

Formanden for Radio- og tv-nævnet har ikke været med til at skrive selve

indstillingen. Dette ville også have fraveget praksis i nævnet, og nævnets

praksis er ikke usædvanlig. En af grundene til, at der i nævnet ikke er praksis

for, at formanden selv er med til at skrive indstillinger, er, at det kan

vanskeliggøre en helt åben drøftelse i nævnet som kollektiv efterfølgende.”

Jeg henholder mig til Radio- og tv-nævnets oplysninger og kan supplerende

oplyse, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med besvarelse af

kulturudvalgsspørgsmål 140 (KUU alm. del) for nylig har oplyst følgende:

”Slots-

og Kulturstyrelsen fungerer som sekretariat for Radio- og tv-nævnet og

yder i denne forbindelse bistand til nævnet. Dette følger af Bekendtgørelse om

forretningsorden for Radio- og tv-nævnet. Konkret er det et sekretariat i Slots-

og Kulturstyrelsen, der således forbereder sagerne samt indkalder og udsender

materiale til møderne.

Den interne korrespondance mellem medarbejderne i sekretariatet og mellem

medarbejderne og nævnsmedlemmerne er en del af forberedelsen af nævnets

sag og således udarbejdet til eget brug og ikke til offentliggørelse. De interne

dokumenter er efter forvaltningsloven og offentlighedsloven derfor som

udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt. Der er udarbejdet en aktliste

vedrørende sekretariatets behandling af ansøgningerne som vedlægges.

Radio- og tv-nævnet kan oplyse, at der er fem medarbejdere og en chef i Slots-

og Kulturstyrelsen, der har brugt en meget væsentlig del af deres arbejdstid

med at arbejde med indstillingen. Disse seks personer har arbejdet med

indstillingen som led i sekretariatsbetjeningen af Radio- og tv-nævnet og er de

eneste medarbejdere, der har set indstillingen inden mødet i Radio- og tv-

nævnet den 22. oktober 2019.

Der er ingen medarbejdere i Kulturministeriets departement, der har været

involveret i udarbejdelsen af indstillingen til nævnet.”

Jeg kan endvidere supplerende oplyse, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse

med besvarelse af kulturudvalgsspørgsmål 144 (KUU alm. del) for nylig har

oplyst følgende:

”Radio-

og tv-nævnet kan bekræfte, at formandens udtalelse til pressen om, at

det er almindelig praksis, at der er en løbende dialog mellem sekretariatet og

nævnets formand mellem nævnsmøderne og i forbindelse med forberedelsen af

sager, hvilket også har været tilfældet i denne sag, er helt i overensstemmelse

med gældende praksis i nævnet.



Side 12



Den interne korrespondance mellem medarbejderne i sekretariatet og mellem

medarbejderne og nævnsmedlemmerne, herunder formanden, er som

udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt.

Der er udarbejdet en aktliste som vedrører sagen ”Korrespondance med Radio-

og tv-nævnet”

og som gælder for perioden juli 2019 til den 22. oktober 2019.

Denne vedlægges som bilag, hvoraf det også vil fremgå, hvilke akter der alene

omhandler dialogen mellem Radio- og tv-nævnets

formand og sekretariatet”.

Det bemærkes, at der vil kunne være dele af en løbende dialog med hensyn til

en sags afgørelse, der ikke er omfattet af notatpligten, og som der derfor ikke

skal tages notat om.”

Jeg kan i øvrigt henvise til, at der i forbindelse med besvarelse af

kulturudvalgsspørgsmål nr. 147 (KUU alm. del) til Kulturudvalget er

oversendt alt det materiale, Kulturministeriet allerede har givet aktindsigt i

vedr. DAB-udbuddet for perioden frem til ultimo december 2019 ligesom også

materiale udleveret af Radio- og tv-nævnet er vedlagt.



6.3



[Konklusion og afvisning af politisk indblanding]

Konklusionen efter denne redegørelse er, at regeringen med

udbudsbekendtgørelsen og den reviderede og komprimerede tidsplan har

handlet for at give Radio24syv alle chancer for at byde i fair og lige

konkurrence i forbindelse med udbuddet af den nye DAB-kanal.

Den nuværende regering havde et arvet en kompleks sagsfremstilling fra den

tidligere regering.

Den nuværende regering var meget opmærksom på at tilrettelægge et forløb,

som var mest fair efter de gældende retningslinjer, der er for området.

Jeg vil derfor igen kan

klart afvise,

at jeg, min særlige rådgiver,

embedsmændene i Kulturministeriet eller regeringen har forsøgt at påvirke

Radio- og tv-nævnets afgørelse vedrørende DAB-udbuddet.

Jeg kan også henholde mig til, at Radio- og tv-nævnets formand Caroline

Heide-Jørgensen har udtalt, at nævn og sekretariat udelukkende har haft

fokus på en saglig vurdering af de indkomne ansøgninger i forhold til de krav

og kriterier, som fremgik af udbudsmaterialet, samt at nævnsformanden

helt

og aldeles afviser,

at der har været politisk indblanding i denne proces.

Jeg mener ikke, at der er fremkommet oplysninger på nuværende tidspunkt,

der rokker ved afgørelsens lovlighed.

Radio- og tv-nævnet har i forlængelse af nævnets afgørelse åbent besvaret et

stort antal spørgsmål om udbuddet på bedste vis.



Side 13



Jeg har tiltro til, at Radio- og tv-nævnet og sekretariatet har foretaget en saglig

vurdering af de indkomne ansøgninger i forhold til de krav og kriterier, som

fremgik af udbudsmaterialet.

Det står dog desværre klart alligevel, at tilliden til nævnssystemet er blevet

rystet

–

det gælder både i forhold til borgere og politikere. Det tager jeg meget

alvorligt.

Derfor er der også brug for, at Radio- og tv-nævnet og nævnets formand

fremadrettet hurtigt stiller op og bidrager til at afmystificere nævnsprocesser

og forklarer og forsvarer de beslutninger, nævnet træffer og skal stå på mål for.



7.1



[Videre forløb og regeringens fremadrettede tiltag]

[Tidligere udmeldinger]

Det er vigtigt, at alt er foregået ordentligt i denne sag. Rigsrevisionen har

indledt en undersøgelser, og der er anlagt sag ved domstolene mod Radio- og

tv-nævnet. Jeg imødeser Rigsrevisionens offentliggørelse af notat om udbuddet

samt udkommet af den sag, der er anlagt mod Radio- og tv-nævnet ved

domstolene. Det er vigtigt.

Dertil er der nogle elementer, som jeg ønsker at inddrage i de kommende

medieforhandlinger, så vi kan undgå at stå i den her situation igen: At

principperne i udbudsloven gælder ved fremtidige udbud af radio- og tv-

kanaler, så der fremover vil kunne klages over udbud på radio- og tv-området

til et klagenævn, samt at kigge på sammensætningen af Radio- og tv-nævnets

medlemmer og sikre, at de rette kompetencer er til stede.



7.2



[Overvejelser om fremtidig betjening af Radio- og tv-nævnet]

Der må ikke kunne rejses tvivl om Radio- og tv-nævnets og sekretariatets

uafhængighed. Derfor skal vi måske også i forbindelse med

medieforhandlingerne, hvis der skulle være flertal for det, overveje hele den

fremtidige nævns- og sekretariatsmodel.

En model er, at nævnet får sit eget sekretariat, hvis ledere og medarbejdere er

ansat af nævnet og ikke af et ministerium eller en styrelse. Det vil jeg dog blot

gøre opmærksom på også kræver en vis finansiering, men det er en anden

model, end den vi har i dag.

En model er sekretariatsbetjening af Nævnenes hus i Viborg, hvor en række

nævn hjemhørende under forskellige ministerier betjenes på afstand fra

ministerierne.

En model er, hvor Radio- og tv-nævnet fortsat betjenes af Slots- og

Kulturstyrelsen, men det kan overvejes, om der kan ske en reorganisering af de

eksisterende nævn.



Side 14