Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
27. marts 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 28. februar 2020, efter ønske fra Mai Villadsen (EL),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 162 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der er for tilskud til festivaler,
regionale stillesteder honorarstøttede spillesteder ift. at skabe bedre ligestilling i
musikbranchen, jf. svar på KUU alm. del - spørgsmål 50?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat en række fælles opgaver
og resultatmål i rammeaftalerne med de regionale spillesteder for perioden 2017-2020.
En af opgaverne består i, at spillestederne bidrager til at udvikle kvalitet,
mangfoldighed og nyskabelse i musiklivet, herunder vækstlag og smalle genrer.
Endvidere skal spillestederne arbejde
”målrettet
på at styrke mangfoldigheden og
fremme en større kønsmæssig ligestilling i musiklivet”
(opgave 3.2).
I projektstøtteudvalgets oplæg til den næste aftaleperiode (2021-2024) skal de
kommende regionale spillesteder fortsat bidrage til at udvikle kvalitet, mangfoldighed
og nyskabelse i musiklivet. Der er ikke formuleret konkrete retningslinjer for fremme af
en større kønsmæssig ligestilling i musiklivet.
Der er ikke fastsat retningslinjer for festivaler og honorarstøttede spillesteder i forhold
til at skabe bedre ligestilling i musikbranchen.”
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/00782-17