Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2158847_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
5. marts 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 7. februar 2020, efter ønske fra Peter Skaarup (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 127 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at norske NRK har fået censureret
børneprogrammer og med trusler om fjernelse af hele deres app fra Google og
Apple?
Svar:
Foretagender som Google og Apple er private virksomheder. Forholdet mellem dem og
deres brugere er som udgangspunkt et privatretligt forhold, hvor den enkelte
virksomhed selv fastsætter betingelserne for, hvordan brugerne må anvende deres
platforme.
Google og Apple foretager nogle vurderinger, når de håndterer indhold på deres
platforme. Dette kan – særligt når der er tale om indhold, der ikke er ulovligt, men som
vurderes at være skadeligt – give anledning til nogle udfordringer.
Det er min opfattelse, at der med nordisk public service-børneindhold generelt er tale
om originalt og lærerigt indhold af høj kvalitet, som tager hensyn til målgruppens
udvikling og behov. Uanset at man kan se forskelligt på, hvilket indhold, der egner sig
til forskellige aldersgrupper, har jeg derfor umiddelbart svært ved at forstå, hvordan
nordiske public service-børneprogrammer tiltænkt de mindste børn kan vurderes
uegnede for denne målgruppe.
Udenlandske teknologivirksomheder som Apple og Google leverer den basale
infrastruktur til danskernes brug af medier i hverdagen og definerer i stigende grad
vilkårene for, hvordan de danske medievirksomheder kan distribuere indhold til de
danske mediebrugere.
Dok. nr. 20/00552-3
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om at en statslig public service kanal ikke kan komme i dialog med Google og Apple, til kulturministeren
Spørgsmålet bør – efter min mening – ses som et led i en større og mere generel
diskussion om digitale platformes rolle. Det er en udfordring, som vedrører en række
ministerområder, og som regeringen har fokus på.
Joy Mogensen
Side 2