Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2148361_0001.png
Samrådsspørgsmål F om regeringens overvejelser i forhold til ind-
blanding fra de kinesiske myndigheder i relation til afholdelse af kul-
turbegivenheder i Danmark til besvarelse den 4. februar 2020.
TALEPUNKT
Til:
Udenrigsministeren
Enhed:
ALO
Dato:
04-02-2020
Sag:
2020-3133
Tak for muligheden for at svare på spørgsmål her i udvalget. Kul-
turministeren har netop svaret på den del af spørgsmålet, der om-
handler ”forløbet
omkring aflysningen og begrundelsen herfor, da
Odeon i Odense aflyste en optræden, under skiftende forklaringer,
med dansetruppen ”Shen Yun”.”
Kulturministeren har i tillæg her-
til redegjort for de principper, der gælder om armslængde i forhold
til kunst og kultur.
Jeg vil nu i det følgende svare på ”hvilke
overvejelser regeringen
har i forhold til indblanding fra de kinesiske myndigheder i rela-
tion til afholdelse af kulturbegivenheder i Danmark.”
***
Som kulturministeren netop har redegjort for, har Odeon og
Odense Kommune på baggrund af en uafhængig advokatrapport
slået fast, at der ikke er sket en indblanding fra kinesisk side. Det
betyder også, at mit svar ikke tager udgangspunkt i denne sag, men
vil være et mere principielt svar.
Jeg vil derfor gerne generelt redegøre for regeringens meget klare
holdning til ytringsfrihed: Den grundlovsfæstede ytringsfrihed, der
1
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/2-20 om indblanding fra de kinesiske myndigheder i relation til afholdelse af kulturbegivenheder i Danmark, til udenrigsministeren
gælder inden for lovens rammer, er en grundlæggende forudsæt-
ning for et velfungerende demokrati og dermed for udviklingen af
samfundet. Det gælder uanset hvilket pres på ytringsfriheden, der
måtte komme fra interne eller eksterne aktører.
Regeringen ønsker en verden med mere demokrati og frihed. Her-
under også mere ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
Det gælder herhjemme. Men det gælder også globalt, hvor regerin-
gen kæmper for frihed både direkte i bilaterale dialoger, og i regi
af EU og FN.
Regeringen tager derfor klar afstand fra udenlandske ønsker om at
begrænse ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i Danmark. Det
gør vi fordi, at såvel ytringsfriheden som forsamlingsfriheden er
fundamentale for udviklingen af samfundet og det enkelte individ.
Og fordi de er helt grundlæggende forudsætninger for et velfunge-
rende demokrati. Og for at vælgere kan træffe deres valg på bag-
grund af en fri politisk debat, hvor idéer og holdninger kan frem-
føres og blive imødegået.
Vi skal stå fast, når vores værdier udfordres. Både inden for Dan-
marks grænser og internationalt.
Og nu til spørgsmålet om kinesisk indblanding.
***
2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/2-20 om indblanding fra de kinesiske myndigheder i relation til afholdelse af kulturbegivenheder i Danmark, til udenrigsministeren
Lad mig først slå fast, at Kinas samfundsmodel, tilgang til indivi-
duelle frihedsrettigheder, internationalt samarbejde og frihandel er
meget forskellig fra vores.
Regeringen gør løbende opmærksom på de rammer, som gælder i
et demokratisk land, hvor idéer og holdninger trives frit i med- og
modspil. Og vi gør det på en måde, så ingen er i tvivl om, hvad vi
mener.
Regeringen har aktuelt i forbindelse med sagen om tegningen af
det kinesiske flag i Jyllands-Posten og placeringen af en skulptur
på Christiansborg slotsplads ageret både klart og konsekvent ud fra
dette princip.
Jeg har – bl.a. med henvisning til kulturministerens redegørelse –
ikke indtryk af, at Kina systematisk forsøger at påvirke afholdelse
af kulturbegivenheder i Danmark på en måde, der går ud over den
legitime mulighed, man fra kinesisk side har til, at ytre sig om sine
officielle holdninger og vurderinger. Mishagsytringer – eller billi-
gelse for den sags skyld – ligger også inden for ytringsfrihedens
vide rammer.
Men det er samtidig klart, at ønsker om indflydelse og påvirkning
i Danmark ikke må resultere i en praksis, der strider mod danske
love og værdier eller mod internationalt anerkendte forpligtelser.
Regeringen er bevidst om sit ansvar for at stå fast og sikre os mod
dette.
3
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/2-20 om indblanding fra de kinesiske myndigheder i relation til afholdelse af kulturbegivenheder i Danmark, til udenrigsministeren
Lad mig således gentage, at regeringens holdning er helt klar: Vi
står klippe-fast i de tilfælde, hvor nogen måtte nære ønske om at
begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden i Danmark.
Samtidig opfordrer regeringen alle dele af det danske samfund,
herunder også kommuner, kultur- og erhvervsliv til at gøre det
samme. Gå i dialog, men stå fast på de friheder og rettigheder, der
udgør rygraden i et demokratisk samfund.
Fra kinesisk side er man udmærket bekendt med den vægt, som
regeringen og Folketingens partier tillægger ytringsfriheden og
forsamlingsfriheden som er helt centrale grundlovssikrede ret-
tigheder. Folketingets partier stemte, med undtagelse af Enhedsli-
sten, i december 2018 netop for forslaget ”V36 Om det stigende
pres fra Kina”. Der er tale om en klar, principiel og fortsat aktuel
markering fra Folketinget.
***
Afslutningsvis vil jeg blot understrege, at det er den linje som re-
geringen, med klart udgangspunkt i danske grundlovssikrede ker-
neværdier og rettigheder, også fremover vil holde fast i.
Og så vil jeg gerne opsummere kort:
I Danmark er der ytringsfrihed. Det er en grundlovssikret ret.
Det går vi ikke på kompromis med.
4
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/2-20 om indblanding fra de kinesiske myndigheder i relation til afholdelse af kulturbegivenheder i Danmark, til udenrigsministeren
Kunst- og kulturlivet i Danmark er frit – og armslængdeprin-
cippet gælder. Det blander vi os ikke politisk i.
Der har – på baggrund af en række konkrete sager - været en
meget livlig drøftelse af disse ting de seneste dage.
Igennem hele forløbet har vi stået fast på vores principper og
grundlovssikrede rettigheder. Og vi har set en fri og levende
debat, både i medierne og nu her i Folketinget. Det er et de-
mokratisk sundhedstegn.
ALO
5