Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2098623_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Camilla Marta Giordano
2019-0032/14-0007
1261346
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketingets
Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje
Mathiesen (NB).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om ministeren vil stille krav til Facebook om, at virksomheden for at kunne operere i Danmark skal skabe gennemsigtighed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Vil ministeren stille krav til Facebook om, at virksomheden for
at kunne operere i Danmark skal skabe gennemsigtighed, her-
under om hvilke konkrete algoritmer og andre virkemidler, der
anvendes til at begrænse udbredelsen af opslag og kommenta-
rer, sletning af kommentarer og opslag samt direkte blokering
af brugere, profiler og sider? Spørgsmålet ønskes besvaret forud
for afholdelse af samråd om Facebook mv., jf. KUU alm. del -
samrådsspm. C og D.”
Svar:
Spørgsmålet om sociale mediers ansvar for indhold giver anledning til en
vigtig debat.
Vi skal selvfølgelig forholde os til virkningerne af den indholdsmoderation,
som foregår hos de sociale medier, men vi har samtidig også en interesse i,
at sociale medier fjerner ulovligt og skadeligt indhold – f.eks. terrorrelate-
ret indhold.
Det skisma giver anledning til komplekse problemstillinger, og der er be-
hov for, at vi overvejer, om de værktøjer, som findes i dag, fungerer hen-
sigtsmæssigt.
Derfor vil regeringen også iværksætte et arbejde, hvor vi ser på regulerin-
gen af indholdet på og ansvaret for sociale medier.
2