Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2165175_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. marts 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 5. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
119, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Urban Community Design og Leadership
om projektet ”Oktober 1943 –
fortællingen om redningen
af de danske jøder” omdelt
som KUU alm. del
bilag 79 og 88 og i forlængelse heraf oplyse, om ministeren vil tage
initiativer for at sikre øjenvidneberetninger, og om der i regi af Kulturministeriet findes
puljer eller lignende, der kunne bidrage økonomisk med en sikring af disse øjenvidne
beretninger?
Svar:
Det er vigtigt for mig at understrege, at vi aldrig må glemme de mørke år under tysk
besættelse, hvor antisemitisme, racisme, og intolerance var bestemt ved lov.
I har anmodet mig om at kommentere på KUU bilag 79 og 88.
Bilag 79 er en anmodning om foretræde i Folketingets Kulturudvalg vedr. projektet
”Oktober
1943 - fortællingen om redningen af de danske jøder”, Jeg har ingen
bemærkninger til deputationsanmodningen.
Bilag
88 ”Oktober
1943
Menneskehed i Krise”, er en projektbeskrivelse af det
forsknings- og formidlingsprojekt om redningen af de danske jøder som ENIGMA og en
række eksperter står bag. Jeg synes, at initiativtagerne bag projektet er med til at
sætte fokus på et meget vigtigt emne.
I dag 75 år efter besættelsens ophør er det vigtigt, at vi fortsat tager ved lære af de
rædsler, som den nazistiske ideologi førte med sig. Vi har et ansvar for, at også unge
Dok. nr. 20/00517-6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Urban Community Design og Leadership om projektet Oktober 1943 – fortællingen om redningen af de danske jøder, til kulturministeren
mennesker, for hvem, krigen kan synes at være langt væk, får mulighed for at forholde
sig til jødeaktionens historie, som også kan sætte nutidens antisemitisme og racisme i
et historisk lys. Jeg synes, at idéen om at belyse de uformelle, mellemmenneskelige
kommunikationsnetværker gennem moderne formidlingsmetoder som podcasts og spil
er spændende. Jeg er nemlig enig med initiativtagerne i, at tiden omkring 1943 tilhører
os alle sammen, og at kulturarven forpligter.
Derfor har regeringen også har truffet beslutning om, at der skal laves en national
handlingsplan mod antisemitisme og har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med
deltagelse af bl.a. Kulturministeriet. Arbejdsgruppen skal inddrage bl.a. Det Jødiske
Samfund. I arbejdet med handlingsplanen skal vi bl.a. se på, hvordan vi gennem mere
oplysning og viden om Holocaust, antisemitisme og om jødisk liv og kultur kan
modvirke og forebygge fordomme i befolkningen
I beder mig derudover om at oplyse, om jeg vil iværksætte initiativer, for at sikre
øjenvidneberetninger. For god ordens skyld vil jeg nævne, at hverken bilag 79 eller
bilag 88 vedrører eller forholder sig til indsamling eller sikring af øjenvidneberetninger.
Som jeg ser det, er det kulturarvsinstitutionernes opgave at indsamle og bevare vores
kulturarv. Ifølge de oplysninger jeg har fra Slots- og Kulturstyrelsen og Rigsarkivet er
der rundt om på landets museer og arkiver allerede indsamlet og bevaret et betragteligt
materiale. De uformelle kommunikationsnetværk er desuden systematisk belyst i dele
af denne indsamling. Eksempelvis har Dansk Jødisk Museum med forskningsprojektet
”Danske
jøders krigsoplevelser”
foretaget en omfangsrig
og systematisk indsamling af
øjenvidneberetninger fra danske jøder, der flygtede i oktober 1943. På samme måde har
både Museum Amager og Museum Nordsjælland indsamlet og formidlet beretninger fra
både jøder og hjælpere i tiden omkring 1943.
Rigsarkivet har øjenvidneberetninger fra jøder, som flygtede til Sverige under krigen i
Ole Barfoeds beretningssamling. Beretningerne er indsamlet efter krigen i forbindelse
med et forskningsprojekt.
Det er således Slots- og Kulturstyrelsens vurdering bl.a. på baggrund af indhentet
ekspertudtalelse, at for så vidt angår indsamling af øjenvidneberetninger vil det være
vanskeligt at opdrive nye øjenvidneberetninger. I lyset heraf har jeg ikke planer om at
iværksætte initiativer, som vedrører yderligere sikring af øjenvidneberetninger.
Afslutningsvist spørger I ind til, om der i regi af Kulturministeriet findes puljer eller
lignende, som kan bidrage økonomisk med en sikring af disse øjenvidneberetninger.
Jeg tillader mig at tolke spørgsmålet på en sådan måde, at I spørger ind til, om der
under Kulturministeriet findes puljer, som initiativtagerne kan søge med henblik på at
opnå støtte til projektet ”Oktober
1943
– Menneskehed i Krise”.
Side 2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Urban Community Design og Leadership om projektet Oktober 1943 – fortællingen om redningen af de danske jøder, til kulturministeren
Jeg kan oplyse, at der ikke umiddelbart er puljer på Kulturministeriets område, som
projektet ”Oktober
1943
– Menneskehed i Krise” kan søge. Det skyldes, at
Enigma
museum for post, tele og kommunikation ikke er et statsanerkendt museum. De puljer,
som Kulturministeriet råder over inden for museumsområdet kan alene yde støtte til
statslige og statsanerkendte museer. På samme måde yder Kulturministeriets
Forskningspulje, kun støtte til forskningsinstitutioner under Kulturministeriet, til
idrætsforskningen samt til statsanerkendte museer.
Joy Mogensen
Side 3