Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del
Offentligt
2136613_0001.png
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2019
J nr.
2019 - 4731
Kirkeudvalget har i brev af 21. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål 9
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique (ALT).
Spørgsmål 9
Vil ministeren oplyse, hvilken klimaeffekt det vil give, hvis den del af kirkens jorde,
der i dag anvendes til landbrugsdrift, omlægges til natur eller urørt skov?
Svar
Den forventede klimaeffekt ved at omlægge landbrugsjorde kan estimeres ved at
kombinere viden om arealernes størrelse og anvendelse med viden om kulstofbin-
ding i danske skove og naturområder.
Jf. Kirkeministeriets besvarelse af spørgsmål 4 alm. del af 19. december 2019 har
Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i sin seneste opgørelse over offent-
ligt ejede landbrugsarealer for Miljø- og Fødevareministeriet anslået, at Folkekir-
kens samlede landbrugsareal i 2017 er på 8.322 ha. Det fremgår af samme opgø-
relse fra Aarhus Universitet, at 87,3 pct. af disse jorde er i omdrift.
Det fremgår imidlertid ikke, hvordan jorderne anvendes i dag, eller hvilke typer jor-
der der er tale om. Det er oplysninger som vil være afgørende for nøjagtigt at vur-
dere den samlede klimaeffekt ved at omlægge arealerne. Endvidere kendes poten-
tialet for at omlægge jorderne til henholdsvis skov og natur ikke, hvorfor der ikke
kan oplyses en samlet vurdering af klimaeffekten af at omlægge arealet til skov og
natur.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet
har udarbejdet generelle vurderinger af kulstofbindingen pr. ha. ved skovrejsning
og omlægning af landbrugsarealer til natur.
IGN vurderer, at ny skovrejsning har en gennemsnitlig kulstofbinding på ca. 12 t
CO
2
e/ha/år over en 100-årig periode. De første 0-20 år vil kulstofbindingen være
omtrent det halve. Kulstofoptaget i skove påvirkes ifølge IGN af især jordbunden og
de lokale vækstvilkår, træartsvalget og forvaltningen, samt skovens alder. Således
er ovenstående faktor udtryk for et gennemsnit for danske skoves kulstofoptag,
som dækker over en spændvide på mellem 4 og 21 t CO
2
e/ha/år, afhængig af de
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm. om, hvilken klimaeffekt det vil give, hvis den del af kirkens jorde, der i dag anvendes til landbrugsdrift, omlægges til natur eller urørt skov, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2136613_0002.png
konkrete omstændigheder. Tallene for kulstofbinding fra Københavns Universitet er
inklusiv kulstof bundet i træ, der høstes fra arealet.
Ved omlægning af landbrugsarealer til urørt natur er klimaeffekten typisk noget
lavere end den er, når der rejses skov. Her vurderer IGN, at det gennemsnitlige
optag over en 100-årig periode er mellem 2 og 9 t CO
2
e/ha/år. Denne faktor af-
hænger blandt andet af jordbund, og af hvor hurtigt en naturlig tilgroning med træer
finder sted.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2