Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 21. november 2019 (KIU alm. del
–
spørgsmål 6)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en del af folkekirkens samlede indtægter, der
kommer fra at drive eller bortforpagte jord til landbrugsdrift?”
Svar:
Folkekirkens lokale kasser kan oppebære indtægter fra bortforpagtning af jord.
De lokale kassers samlede indtægter i 2018 udgjorde 6.818 mio. kr., og indtæg-
ten fra bortforpagtning af jord var 36 mio. kr. svarende til 0,53 procent. Der er
tale om en let faldende tendens.
De lokale kasser oppebærer indtægter fra ligning og andre aktiviteter. Indtæg-
ter fra andre aktiviteter må som hovedregel ikke overstige omkostningerne til
den givne aktivitet. For eksempel må indtægter fra kirkegårde kun benyttes til
drift af kirkegården. Det er derfor ikke alle øvrige indtægtsområder, som kan
bidrage til at udligne den indtægt, som ikke opnås ved bortforpagtning af jord.
De samlede lokale ligningsmidler, dvs. de lokale kassers indtægter i form af kir-
keskat, var i 2018 5.715 mio. kr. Indtægten fra bortforpagtning af jord på 36
mio. kr. i 2018 svarer til 0,63 procent heraf.
I 23 provstier er andelen én procent eller højere. I de ti provstier med den høje-
ste andel af forpagtningsindtægter varierer andelen fra 4,76 procent til 1,61
procent af provstiets ligningsmidler. Forpagtningsindtægterne og indtægtsan-
delen for disse provstier er angivet i tabellen nedenfor.
Det bemærkes, at det ikke har været muligt at adskille forpagtningsindtægter
fra EU-støtte i regnskaberne, da indtægterne konteres på samme konto jf. me-
nighedsrådenes kontoplan. Dette giver derfor en mindre usikkerhed i tallene.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 80992
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 19. december 2019