Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 1. september 2020 (KIU alm. del
–
spørgsmål nr.
53) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:
”Spørgsmål
53
Vil ministeren redegøre for, om ministeren på baggrund af de foreløbige resul-
tater i rapporten "Comparing the Respirable Aerosol Concentrations and Par-
ticle Size Distributions Generated by Singing, Speaking and Breathing" vil tage
initiativ til at opdatere retningslinjerne for sang bl.a. i kirkerne?
https://chemrxiv.org/articles/preprint/Comparing_the_Respirable_Aero-
sol_Concentrations_and_Particle_Size_Distributions_Generated_by_Sin-
ging_Speaking_and_Breathing/12789221”
Svar:
Retningslinjerne for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossam-
fund er blevet til efter dialog i sektorpartnerskabet med Kirkeministeriet og re-
præsentanter fra folkekirken, efter drøftelse med repræsentanter for andre
trossamfund, samt med inddragelse af sundhedsmyndighederne.
Retningslinjerne baserer sig i høj grad på sundhedsmyndighedernes anbefalin-
ger for at undgå smittespredning af COVID-19.
Jeg kan i den forbindelse henvise til sundheds- og ældreministerens svar af 29.
september 2020 på KIU alm. del
–
spørgsmål nr. 51. Heraf fremgår det bl.a., at
Statens Serum Institut udtaler, at den britiske rapport ikke kan danne bag-
grund for en ændring i retningslinjerne vedr. de sundhedsfaglige anbefalinger
om en afstand på 2 meter i alle retninger mellem personer, der synger i kor.
For mig er det en afgørende forudsætning, at sundhedsmyndighederne kan
bakke op om en eventuel ændring i form af lempelser af retningslinjernes om-
tale af afstand ved sang i bl.a. kirkerne.
På den baggrund giver den omtalte engelske rapport mig ikke anledning til at
søge at lempe retningslinjernes omtale af afstand mellem de tilstedeværende
ved sang i bl.a. kirkerne.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 122874
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 5. oktober 2020
Joy Mogensen
/ Rasmus Paaske Larsen