Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del
Offentligt
2253246_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected].
Kirkeudvalget har ved brev af 12. maj 2020 (KIU alm. del
spørgsmål 41) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
kirkeministeren oversende et notat, der viser hvilke muligheder en kom-
mune har for at forhindre islamisk bønnekald?”
Svar:
I forlængelse af min foreløbige besvarelse af 9. juni 2020 kan jeg oplyse, at der i
Danmark dels findes trossamfund, som er anerkendt i henhold til lov om tros-
samfund uden for folkekirken, dels trossamfund, som ikke er anerkendt, men
som virker inden for grundlovens bestemmelser om religions- og foreningsfri-
hed. Både anerkendte og ikke anerkendte trossamfund skal på linje med alle
andre foreninger, borgere mv. overholde gældende lovgivning og bestemmel-
ser i øvrigt.
Jeg kan endvidere oplyse, at lov om trossamfund uden for folkekirken, der re-
gulerer forholdene for anerkendte trossamfund, ikke indeholder regler om
bønnekald. På Kirkeministeriets område findes der således ikke lovgivning, der
regulerer bønnekald fra moskeer.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, som
ift. lokalplan har oplyst følgende:
”Planloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for i en lokalplan at fast-
lægge nærmere bestemmelser om et områdes anvendelse og bebyggelsens
omfang. Der kan udarbejdes lokalplaner for både nye og eksisterende be-
byggelser. Planloven giver ikke mulighed for at regulere ejer- eller bruger-
forhold, og lokalplanlægning skal være planmæssigt begrundet.
Planlovens § 15, stk. 2, indeholder et udtømmende katalog over emner, som
kan reguleres i en lokalplan. Lokalplankataloget omfatter både bestemmel-
ser, som sigter efter at give kommunerne mulighed for at foretage en sam-
menhængende planlægning af infrastruktur, forsyning og byområders gene-
relle anvendelse, og bestemmelser, der i højere grad vedrører krav til det
enkelte byggeris anvendelse og udformning.
Lokalplaner kan, navnlig ved udlæg af nye arealer, medvirke til at modvirke
miljøkonflikter fx støj. Støj fra aktiviteter på arealerne reguleres imidlertid
ikke af planloven men i miljølovgivningen.
Lokalplaner kan således generelt ikke bruges til at forhindre
bønnekald.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 106730
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. september 2020
KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm., om kirkeministeren vil oversende et notat, der viser hvilke muligheder en kommune har for at forhindre islamisk bønnekald, til kirkeministeren
2253246_0002.png
Til brug for besvarelsen har jeg endvidere modtaget svarbidrag fra Miljø- og
Fødevareministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministe-
riet.
Af svarbidraget fra Miljø- og Fødevareministeriet fremgår det, at der i dag ikke
er mulighed for kommunerne for med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42
at gribe ind over for støj fra moskeer og andre religiøse aktiviteter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at der ikke findes lovgiv-
ning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, der regulerer bønne-
kald fra moskéer.
Justitsministeriet oplyser, at en eventuel hjemmel, der måtte kunne anvendes
til at forhindre bønnekald mv., vil skulle administreres inden for rammerne af
grundloven, herunder grundlovens § 70, der indeholder et forbud mod for-
skelsbehandling på grund af bl.a. trosbekendelse, og Danmarks internationale
forpligtelser, herunder artikel 9 (om religionsfriheden) og 14 (om forbud mod
usaglig forskelsbehandling) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Der henvises i øvrigt til udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af
7. september 2020 af UUI alm. del spørgsmål 347.
Akt nr.:
Side 2
Joy Mogensen
/ Louise Wendel Niss