Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del
Offentligt
2191095_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 12. maj 2020 (KIU alm. del
spørgsmål 37) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren, set i lyset af myndighedernes reduktion af afstandskravet fra 2
m til 1 m, redegøre for, hvilke retningslinjer der gælder ift. afholdelse af begra-
velser, dåb og vielser henholdsvis indenfor og udenfor?”
Som oplyst i min besvarelse af 20. april 2020 på KIU alm. del
spørgsmål 33
kan
dåb, vielse og lignende religiøse handlinger fortsat gennemføres i folkekir-
kens og andre trossamfunds lokaler, men de skal overholde kravet om, at højst
10 personer, inklusive kirkens/trossamfundets repræsentanter må deltage, li-
gesom der maksimalt kan tillades adgang for en person pr. fire kvadratmeter
gulvareal i lokalet, hvor den religiøse handling afholdes. Reglerne herom findes
i §§ 5, stk. 3 og 8, nr. 1, i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr.
445 af 19. april 2020 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.
Svar:
Der kan afholdes af dåb, vielse og lignende religiøse handlinger udendørs, dvs. i
det fri, hvis forbuddet mod forsamlinger med flere end 10 personer overholdes.
Der kan også fortsat afholdes begravelser og bisættelser i folkekirkens og an-
dre trossamfunds lokaler. Ved begravelser og bisættelser gælder forsamlings-
forbuddet på 10 personer ikke, men der må maksimalt tillades adgang for en
person pr. fire kvadratmeter gulvareal i det lokale, hvor begravelsen eller bi-
sættelsen skal afholdes, ligesom kravene til
indretning, information og mu-
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 104143
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 14. maj 2020
lighed for god hygiejne, som gælder for lokaler, hvortil offentligheden
har adgang, skal være opfyldt.
Hvis begravelsen eller bisættelsen afholdes udendørs gælder forsamlingsfor-
buddet ikke, ligesom der ikke er arealbestemt begrænsning på deltagerantallet.
Dette gælder også ved den udendørs jordfæstelse af kisten i gravstedet efter en
begravelseshandling, som er begyndt indenfor i kirken. Der henvises til § 3 i
Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse.
Ud over reglerne i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse har sund-
hedsmyndighederne en række generelle anbefalinger om hygiejne, afstand og
hensigtsmæssig adfærd i øvrigt. Sundhedsmyndighederne har i den forbindelse
tidligere anbefalet, at man bør holde 2 meters afstand til hinanden. Den anbefa-
ling er nu ændret til 1 meters afstand, dog 2 meter ved fx sang.
KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvilke retningslinjer der gælder ift. afholdelse af begravelser, dåb og vielser henholdsvis indenfor og udenfor, til kirkeministeren
2191095_0002.png
Joy Mogensen
/ Martin Martensen-Larsen