Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del
Offentligt
2175210_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3269
Doknr.
226516
Dato
07-04-2020
Folketingets Kirkeudvalg har d. 18. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 31:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt for giftefogeder at foretage vielser
via webcam, så længe alt såsom underskrifter, samtykke og alle øvrige regler i lovgiv-
ningen er overholdt?”
Svar:
Ægteskabsloven giver ikke mulighed for at foretage vielse via webcam e.lign. Det gæl-
der, uanset om vielsen foretages af kommunerne, Folkekirken eller trossamfundene.
Begrundelsen for dette er, at efter §§ 20 og 21 i ægteskabsloven er gyldigheden af et
ægteskab bl.a. betinget af, at begge kommende ægtefæller ved samtidigt møde på
spørgsmål af vielsesmyndigheden skal erklære at ville indgå ægteskab med hinanden,
og at de derpå af vielsesmyndigheden forkyndes at være ægtefæller.
Kravet om personligt fremmøde giver vielsesmyndigheden mulighed for at sikre sig
parternes identitet samt for at overveje, om en af parterne mangler evnen til at handle
fornuftsmæssigt sådan, at vielsen ikke kan gennemføres.
Med venlig hilsen
Astrid Krag