Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 12. februar 2020 (KIU alm. del
–
spørgsmål 26)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for reglerne for medlemmer af folkekirken ved de kir-
kelige handlinger, f.eks. ved begravelses- og bisættelsesceremonier, mulighe-
derne for valgfrihed og rettigheder til at vælge deltagelse af præst, organist og
kirkesanger herunder i henhold til generelle overordnede regler, og i hvilket
omfang lokale regler kan træde i stedet, samt om medlemmet af folkekirken
selv kan bestemme individuelt for hver af de tre funktioner i sidste ende?”
Svar:
Det fremgår af § 6 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og
sognebåndsløsning, at:
”Ethvert medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller
præsterne for den menighed, hvortil medlemmet hører, jf. § 5. Sognebånds-
løsere betjenes dog af den præst, til hvem der er løst sognebånd.
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 90957
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 12. marts 2020
For så vidt angår det nævnte eksempel vedrørende begravelse og bisættelse i
folkekirken, følger det af § 5 i lov om begravelse og ligbrænding (begravelseslo-
ven), at anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding skal frem-
sættes over for begravelsesmyndigheden. Begravelsesmyndigheden er sogne-
præsten i afdødes bopælssogn, jf. begravelseslovens § 6, 1. pkt.
Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og un-
der iagttagelse af reglerne i begravelseslovens § 8, om begravelse eller ligbræn-
ding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen
(kirkelig begravelse), eller om denne skal forgå uden medvirken af en præst
(borgerlig begravelse), jf. begravelseslovens § 7.
Af begravelseslovens § 8, stk. 2, fremgår, at ved afgørelse af, om begravelses-
handlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har frem-
sat efter sit fyldte 15. år efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af folke-
kirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som et udtryk for,
et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres.
Der kan fremsættes indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse af
spørgsmålet om begravelse eller ligbrænding og spørgsmålet om kirkelig eller
borgerlig begravelse. Kan begravelsesmyndigheden ikke tage indsigelsen til
følge, skal begravelsesmyndigheden forelægge spørgsmålet for skifteretten, der
træffer afgørelse ved kendelse, der ikke kan kæres, jf. begravelseslovens § 9.
Stk. 2.
Et medlem, der ikke har bopæl her i landet, har ret til kirkelig betje-
ning af præsten for den menighed, hvortil medlemmet senest har
hørt.”