KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om regler og lovgivning der vedrører sammensætning af menighedsråd, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 30. januar 2020 (KIU alm. del

–

spørgsmål 23)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren redegøre for regler og lovgivning, der vedrører sammensætning

af menighedsråd, herunder om der har været overvejelser m.v. i forhold til an-

tallet af præster i menighedsråd?”

Som nævnt i min besvarelse af dags dato af KIU alm. del

–

spørgsmål 21 frem-

går reglerne om menighedsrådets sammensætning af § 2 i lov om menigheds-

råd (lovbekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013).

Svar:

Det fremgår her, at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der væl-

ges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte

sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastora-

tet har en varighed af et år eller mere. Andre præster end de i stk. 1 nævnte,

der er ansat i pastoratet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet yder

bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i me-

nighedsrådets møder.

Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af fol-

kekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som op-

gjort af Danmarks Statistik. Antallet udgør fem for det første tusinde og yderli-

gere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.

Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menigheds-

råd antallet af valgte medlemmer i rådet. Rådet må dog højst bestå af summen

af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er

berettiget til, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det sam-

lede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, hvis

sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds. Hvert sogn skal mindst have

1 valgt medlem.

Menighedsrådets beslutninger træffes i møder, og både præster og valgte med-

lemmer af menighedsrådet har stemmeret. Der er dog en række tilfælde, hvor

præsten ikke kan deltage i afstemningen. Reglerne herom fremgår af § 27, stk.

2-4, i lov om menighedsråd, der har følgende ordlyd:

”---

Stk. 2.

Præster kan ikke deltage i afstemningen i sager, der er omfattet af

bestemmelsen i § 38.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

Akt nr.: 91101

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 27. februar 2020

KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om regler og lovgivning der vedrører sammensætning af menighedsråd, til kirkeministeren

Stk. 3.

Præster kan ikke deltage i afstemningen i sager, der vedrører opfø-

relse af kirker og nedbrydning eller lukning af kirker eller at tage en

kirke delvis ud af brug.

Stk. 4.

Præster kan ikke deltage i menighedsrådets afstemning om indstil-

ling i sager om sogneinddeling, herunder oprettelse af nye sogne, og pa-

storatsinddelingen.”

I 1994 blev der gennemført en modernisering af lov om menighedsråd. Der var

tale om en revision af den tidligere menighedsrådslov, der både omfattede nye

bestemmelser og en ændret struktur. Det var med dette lovforslag, at den nu-

gældende afgrænsning af kredsen af fødte medlemmer af menighedsrådet i lo-

vens § 2, stk. 1 og 2, samt bestemmelserne om præsternes stemmeret i lovens §

27 blev indført.

Det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne fra 1994 til L 140 (vedtaget som lov nr.

432 af 1. juni 1994 om menighedsråd), at:

”[…] indeholder lovforslaget en gennemgribende revision af den nugæl-

dende menighedsrådslov med en række nye bestemmelser samt en æn-

dret systematik. Lovforslagets kapitel 1 indeholder bestemmelser om,

hvilke inddelingsmæssige krav i form af sogn eller kirkedistrikt der stil-

les for oprettelse af et menighedsråd, en generel definition af rådets op-

gaver samt bestemmelser om, hvem der er medlemmer af menighedsrå-

det.

Akt nr.:

Side 2

Præsters stemmeret har i flere år været genstand for en løbende debat.

Forslaget indeholder som en konsekvens af den førte debat regler om, at

præster fortsat skal være fødte medlemmer af rådet, hvis deres ansæt-

telse i pastoratet er af længere varighed. Dette betyder, at kun tjeneste-

mandsansatte sognepræster og overenskomstansatte præster, der er an-

sat for en periode af et år eller mere, skal være medlemmer af menig-

hedsrådet i det pastorat, hvor de er ansat.

Disse præster har ret og pligt til at deltage i rådets møder med forslags-,

tale- og stemmeret. Heroverfor står imidlertid en række konkrete til-

fælde, hvor det er fundet formålstjenligt at fjerne præstens stemmeret,

nemlig i sager om liturgi (lovforslagets § 38), i sager om opførelse og

nedbrydning af kirker og i indstillingssager om sogneinddeling og pasto-

ratsinddeling. Baggrunden for, at præsten ikke gøres inhabil i disse sager,

men derimod alene fratages stemmeretten, er, at der er tale om sager,

hvor præstens råd og vejledning har stor betydning, men hvor præstens

stemme dog ikke findes at burde kunne forrykke det flertal i menigheds-

rådet, der er fremgået af det seneste valg.”

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget fra 1994, blev der stillet en

række spørgsmål til kirkeministeren. Det fremgår bl.a. af kirkeministerens svar

af 27. april 1994 til Kirkeudvalget på KIU L 140 - spørgsmål 35, at:

”Præsterne

kan efter forslaget således ikke deltage i afstemningen i sa-

ger, der er omfattet af bestemmelsen i forslagets § 38, hvilket er begrun-

det i, at præsten i disse tilfælde i forvejen har en egentlig vetoret. Præ-

KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om regler og lovgivning der vedrører sammensætning af menighedsråd, til kirkeministeren

sterne kan heller ikke deltage i afstemningen i sager vedrørende opfø-

relse af kirker og nedbrydning af kirker og i afstemningen om indstilling i

sager om sogneinddeling, herunder oprettelse af nye sogne og kirkedi-

strikter, og pastoratsinddelingen. Baggrunden for disse to undtagelser er,

at det er fundet hensigtsmæssigt, at præsten ikke i disse sager, der berø-

rer præsters arbejdsområde og ofte har vidtrækkende økonomiske kon-

sekvenser, skal kunne forrykke det flertal i menighedsrådet, der er frem-

gået af det seneste valg.

Jeg finder ikke, at dette er udtryk for

en øget ”kommunalisering” af me-

nighedsrådenes virke, men derimod mener jeg, at der er tale om nogle

fornuftige afgrænsninger i forskellen mellem fødte og valgte medlem-

mer.”

Akt nr.:

Side 3

Rammerne for menighedsrådets arbejde er beskrevet i § 1, stk. 1 og 2, i lov om

menighedsråd.

Bestemmelsen fik sin nugældende formulering ved en lovændring i 2007 (lov

nr. 531 af 6. juni 2007 om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til me-

nighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om udnævnelse af biskopper

og om stiftsbåndsløsning.

Med denne lovændring blev menighedsrådslovens § 1 præciseres, så det nu

klart fremgår, at menighedsrådet

–

valgte medlemmer og præst(er)

–

har an-

svaret for at lede det kirkelige liv i sognet, såvel for så vidt angår rammerne

som indholdet. Hermed tydeliggøres det, at valgte medlemmer og præst(er) er

forpligtet til at

samvirke

om det kirkelige liv i sognet.

Samtidig blev målet for rådets arbejde fastlagt i et nyt stk. 2 i lovens § 1, hvoref-

ter det påhviler menighedsrådet at arbejde for gode vilkår for evangeliets for-

kyndelse. Ved samme lejlighed blev menighedsrådslovens § 37 præciseret, så

det klart fremgår, at den vedrører præstens forkyndelsesfrihed:

”Præsten

er i

udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg

og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet.”

Menighedsrådets væsentligste opgave, uanset sognets størrelse, er ikke at ad-

ministrere, men at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Ansvaret for

denne opgave fremgår for præsternes vedkommende af præste- og ordinati-

onsløftet og for de valgte medlemmer af det afgivne menighedsrådsløfte.

Alle menighedsrådsmedlemmer har således ansvar for den lokale menigheds

kirkelige funktioner, men udøver dette på forskellig vis og ud fra forskellige

forudsætninger.

Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke en forskel

mellem kirkens ydre rammer (mursten og personale) og kirkens indhold (for-

kyndelsen), men handler om forskellige funktioner inden for såvel rammer

som indhold.

De konkrete målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirke-

lige liv i sognet, udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil

hørende økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i

den årlige budgetlægning. Som et eksempel kan nævnes prioritering mellem

KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om regler og lovgivning der vedrører sammensætning af menighedsråd, til kirkeministeren

indsatsen inden for henholdsvis voksen- og børneundervisning

–

en priorite-

ring, der må foretages ud fra en vurdering af sognets behov og de ressourcer

–

såvel økonomiske som personalemæssige

–

der er til rådighed.

Akt nr.:

Side 4

En frugtbar målsætnings- og prioriteringsproces forudsætter et

samvirke

mel-

lem de af menigheden valgte repræsentanter og den/de af menigheden kaldede

præst/præster, som hver har deres baggrund for at kunne bidrage hertil. I

praksis vil en sådan proces ofte inddrage alle kirkens medarbejdere i drøftel-

serne og drage nytte af medarbejdernes forskellige erfaringer. Men ansvaret

hviler på menighedsrådet

–

de valgte repræsentanter og præsten/præsterne.

Præstens medlemskab af menighedsrådet medvirker til at forpligte præsten på

menighedsrådets drøftelser og beslutninger. Præsten er således forpligtet til

også at deltage i rådets arbejde med økonomi og bygninger. Tilsvarende er de

valgte medlemmer af menighedsrådet forpligtede på at medvirke til at gøre de

konkrete målsætninger for det lokale kirkelige liv til virkelighed.

Menighedsrådslovens § 1 er derfor også tæt forbundet med samme lovs § 37,

som fastsætter, at præsten i sin embedsvirksomhed, herunder den private sjæ-

lesorg, er uafhængig af menighedsrådet.

Der er i realiteten tale om et samvirke og ikke om en fuldstændig uafhængig-

hed. Det gælder allerede direkte, for så vidt angår blandt andet valg af liturgi og

ritualer, og indirekte i alle forhold, hvor præstens virke forudsætter, at der stil-

les økonomiske eller personalemæssige ressourcer til rådighed. For eksempel

har præsten ansvaret for tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, men

de økonomiske rammer for denne undervisning fastsættes af menighedsrådet i

det årlige budget.

Præstens uafhængighed af menighedsrådet er derimod afgørende, for så vidt

angår udøvelsen af præstens pastorale forpligtelse, herunder forkyndelse, sjæ-

lesorg og undervisning. Dette er allerede det juridiske indhold af § 37. Bestem-

melsens ordlyd kan imidlertid lægge op til en forståelse i retning af præstens

fuldstændige uafhængighed af menighedsrådet.

Med ændringen af lovens § 1 og § 37 skete der således en præcisering af be-

stemmelserne, så det blev tydeliggjort, at menighedsrådet og præsten er gensi-

digt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet,

at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for evangeliets

forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammer (administrative anlig-

gender) og indhold (kirkelige anliggender) samtidig med, at det fastholdes, at

præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrå-

det.

Sammenholdes menighedsrådslovens § 1 og § 37 er der således skabt klarhed

om:

At det er i et samvirke mellem præst(er) og valgte medlemmer, at mål-

sætningerne for det kirkelige arbejde i sognet drøftes og fastlægges.

Dette er således det samlede menighedsråds ansvar. Præsten har dog et

særligt ansvar for at tilse, at det kirkelige arbejde i sognet grunder sig

på den evangelisk-lutherske bekendelses udtryk for den kristne tro.

KIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om regler og lovgivning der vedrører sammensætning af menighedsråd, til kirkeministeren

At de opgaver, som de fastlagte målsætninger kaster af sig, fordeles på

menighedsrådets medlemmer og kirkens ansatte, og at præsten i lighed

med menighedsrådets øvrige medlemmer er forpligtet på virkeliggørel-

sen af de besluttede målsætninger og derfor må tage højde herfor i sin

planlægning og prioritering af de opgaver, der falder ind under den pa-

storale forpligtelse. Menighedsrådet har ikke mulighed for at pålægge

præsten at udføre en given opgave, men kan rette henvendelse til det

gejstlige tilsyn herom.

At når opgaverne er fordelt, er præsten uafhængig af menighedsrådet i

selve udførelsen af de opgaver, der henhører under præstens pastorale

forpligtelse.

Akt nr.:

Side 5

Som det fremgår har skiftende regeringer og folketingsflertal således lagt vægt

på, at præsterne i det enkelte pastorat er fødte medlemmer af menighedsrådet,

og at det er i et samvirke mellem præst(er) og valgte medlemmer, at målsæt-

ningerne for det kirkelige arbejde i det enkelte sogn drøftes og fastlægges.

Joy Mogensen

/ Katrine Gunnersø Søndergaard