Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2125151_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 92
Offentligt
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12 . december 2019
J nr.
2019-4566
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget har i brev af 14. november 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 92 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål 92
Vil ministeren, eventuelt fortroligt, redegøre for
årsagen til, at ministeriet havde brug for en ny kommunikationschef,
om ministeriets hidtidige kommunikationschef sagde op, eller vedkommende
blev afskediget eller placeret i en anden stilling i ministeriet og i givet fald hvil-
ken,
hvor længe stillingen som kommunikationschef var opslået, før kontrakten
med den nye kommunikationschef blev indgået, og i hvilke fora stillingen blev
opslået
hvor mange ansøgere der var til stillingen,
om den nyansatte kommunikationschef er ansat på embedsmandsvilkår,
hvilken rolle det spillede for ansættelsen af den nye kommunikationschef, at
vedkommende ifølge
artiklen i Altinget.dk den 24. oktober 2019:”Dan Jørgen-
sen bliver genforenet med sin tidligere rådgiver” tidligere har været ansat som
politisk rådgiver for ministeren, da ministeren sad i Europa-Parlamentet, og
om ministeren helt kan afvise, at den nye kommunikationschefs fortid som po-
litisk rådgiver for ministeren, da ministeren sad i Europa-Parlamentet har haft
betydning for vedkommendes ansættelse,
hvilket år, ministeren lærte sin nye kommunikationschef at kende og hvor me-
get ministeren og den nye kommunikationschef tidligere har arbejdet sammen
i partisammenhænge, inden vedkommende blev ansat i ministeriet,
om ministeren skriftligt eller mundtligt har tilkendegivet over for sit ministerium,
at han foretrak den pågældende som ministeriets nye kommunikationschef?
Svar
Efter regeringsskiftet vurderede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets direktion,
at der var behov for en omorganisering af departementet for at levere på de ambiti-
øse, politiske klimamål.
Som led i omorganiseringen blev der bl.a. etableret et nyt Center for Vision og Stra-
tegi, som indeholder presse, kommunikation, strategi og et nyt sekretariat, der skal
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvornår beslutningen om at rekruttere en ny kommunikationschef blev truffet, og hvem traf den endelige beslutning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2125151_0002.png
håndtere de nye opgaver, der knytter sig til arbejdet i Regeringens Økonomiudvalg
og det nyoprettede Udvalg for Grøn Omstilling.
Til at lede centeret var der behov for to kontorchefer. Ministeriets direktion traf be-
slutning om at besætte den ene af stillingerne med en intern kontorchef og at opslå
en stilling som kontorchef for strategi og kommunikation eksternt, idet stillingen i
forbindelse med omorganiseringen fik et væsentligt ændret stillingsindhold med en
bredere, strategisk opgaveportefølje. De konkrete forhold omkring den tidligere
kommunikationschef ønsker jeg ikke at gå ind i af hensyn til den pågældende, og
fordi det vedrører en personalesag.
Ministeriet publicerede stillingsopslaget ”Kontorchef til strategi og kommunikation i
Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet” d. 23. august med ansøgningsfrist d. 6.
september. Opslaget blev annonceret på ministeriets hjemmeside, LinkedIn, job-
net.dk, Kommunikationsforum og Altinget.dk.
Ministeriet modtog 24 ansøgninger til stillingen.
Der blev nedsat et ansættelsesudvalg bestående af departementschefen, en afde-
lingschef samt HR-chefen. Udvalget afholdt samtaler med en række kandidater.
Beslutningen om, hvilken kandidat der skulle ansættes, er truffet af et enigt ansæt-
telsesudvalg på baggrund af kandidatens kvalifikationer. Jeg har ikke tilkendegivet
en præference for ansættelse af en specifik kandidat.
Kommunikationschefen er ansat på embedsmandsvilkår. Jeg kan henvise til stil-
lingsopslaget, hvor ansættelsesvilkårene for stillingen var beskrevet.
Den pågældende kandidat var i perioden 2013-14 ansat af Europa-Parlamentet til
at lave politisk sagsbehandling for mig i min kapacitet som medlem af Europa-
Parlamentet. Kandidaten har ikke efterfølgende hverken frivilligt eller professionelt
arbejdet for mig. Det har ingen betydning haft for ansættelsen, at den pågældende
har arbejdet for mig for 5-6 år siden.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2