Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. december 2019
J nr.
2019 - 4837
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. november stillet mig følgen-
de spørgsmål 96 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 96
Har ministeren planer om at godtgøre tilslutningsudgifter for virksomheder der via
lagringsfaciliteter yder balanceservice til el- og gasnettet - på samme måde som
vindenergi modtager økonomisk støtte i form af bl.a. pristillæg og godtgørelse for
balanceringsomkostninger?
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af KEF alm. del spm. 95, er der med energiafta-
len 2018 nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på strukturen i tarifferne
og tilslutningsbidragene for elnettet. Jeg vil derfor afvente arbejdsgruppens anbefa-
linger, inden jeg tager stilling til, hvorvidt der bør indføres godtgørelse for tilslut-
ningsbidraget for bestemte kundetyper såsom lagringsenheder. Det fremgår også
af min besvarelse, at der allerede findes markeder, hvor forskellige aktører kan få
betaling for de systemydelser, som de leverer til elsystemet. Der er derudover
igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at forbedre mulighederne for handel
med fleksibilitetsydelser.
I gassystemet er der ligesom i elnettet behov for balancering. Dog skal der i gassy-
stemet ikke kontinuerligt være fuld balance mellem forbrug og produktion, idet ba-
lancen sikres på døgnbasis.
Balanceringen afhænger dels af en forsvarlig og fornuftig drift af gassystemet, men
også af, om gasmolekylerne er til stede. Gennem Energistyrelsens sektortilsyn
sikres det, at gassystemet drives forsvarligt og fornuftigt. Af lov om naturgasforsy-
ning fremgår det nu mere tydeligt med lov nr. 1294 af 5. december 2019, at myn-
digheder og markedsaktører bærer et fælles ansvar for gasforsyningssikkerheden
inden for hver parts kompetenceområde. Ansvaret indebærer, at parterne hver især
selv skal sikre tilstedeværelsen af gasmolekyler i gassystemet.
Mulighederne for at lagre gas i gasrørene giver allerede i dag en væsentlig fleksibi-
litet i den daglige drift. Derudover giver Energinets to gaslagre i Ll. Torup i Jylland
og Stenlille på Sjælland mulighed for at lagre ca. 10,6 TWh metangas fra Nordsø-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2