Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2103780_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. november 2019
J nr.
2015-3797
Udvalget har i brev af 31. oktober stillet mig følgende spørgsmål 69 alm. del, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken på udval-
gets vegne (RV).
Spørgsmål 69
Ministeren bedes kommentere materiale fra Nord Stream 2 om status på projektet,
linjeføring m.v. i forbindelse med foretræde for udvalget den 31. oktober 2019, jf.
KEF alm. del - bilag 38 og 44.
Svar
Tak for muligheden for at kommentere på materialet fra Nord Stream 2.
Materialet indeholder en række faktuelle oplysninger om projektet. Energistyrelsen
oplyser, at de faktuelle oplysninger svarer til de oplysninger, som selskabet har
indgivet i forbindelse med deres ansøgninger til Energistyrelsen. For så vidt angår
den danske stillingtagen til ansøgningen fra Nord Stream 2 AG, herunder linjeførin-
ger i dansk havområde, kan jeg desuden henvise til notat om Energistyrelsens
afgørelse, som blev oversendt til udvalgets orientering den 30. oktober.
Materialet indeholder dertil oplysninger om bl.a. forventninger til naturgasbehovet i
Europa og Tysklands energiforsyningsmæssige forhold.
Det bemærkes i den forbindelse, at Energistyrelsens afgørelse meddeles efter kon-
tinentalsokkellovens bestemmelse om
”nedlæggelse
af elkabler og rørledninger til
transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde”
(§4).
De hensyn, der kan
lægges til grund for en sådan afgørelse, er af miljø- og sikkerhedsmæssig karakter
og omfatter f.eks. hensynet til miljøet, maritim trafik, fiskerihensyn, kulturarv, kom-
merciel udnyttelse af maritime områder, visse militære hensyn o. lign. Det skal ses i
lyset af, at bestemmelsen sigter mod kabler og rørledninger, der blot føres i transit
på dansk kontinentalsokkel, og som ikke forbindes direkte til det danske energisy-
stem. I Energistyrelsens behandling af ansøgningen indgår således ikke vurderin-
ger af naturgasbehovet i Europa eller Tysklands energiforsyningsmæssige forhold.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet kan ikke forholde sig til alle de fremsendte
oplysninger om naturgasbehovet i Europa og Tysklands energiforsyningsmæssige
forhold. Nedenfor redegøres således blot for et par overordnede betragtninger om-
kring naturgas i Europa og forventninger til det fremtidige forbrug.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om kommentarer til materiale fra Nord Stream 2 om status på projektet, linjeføring m.v. ifm. foretræde den 31/10-19, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2103780_0002.png
EU’s forbrug af naturgas udgjorde 466,8 mia. m
i 2017, hvilket svarer til cirka en
fjerdedel af EU’s samlede energiforbrug. EU’s egenproduktion af naturgas dækker
kun ca. en tredjedel af det samlede forbrug, mens den resterende del dækkes af
import, fortrinsvist af rørbunden gas. Den største andel importeres fra Rusland, der
ifølge Kommissionen i 2016 stod for 42 pct. af den samlede import, efterfulgt af
Norge (34 pct. i samme år), Algeriet (10 pct.) og import af flydende naturgas
(LNG)(14 pct.). De største eksportører af LNG på det globale marked er USA, Au-
stralien og Qatar.
3
Ifølge fremskrivninger fra det internationale energiagentur forventes det europæi-
ske naturgasforbrug at forblive nogenlunde stabilt eller at stige en smule frem mod
2035. Der er dog stor usikkerhed om fremskrivninger af naturgasforbruget, idet
udviklingen vil hænge tæt sammen med
EU’s
energi- og klimapolitik. Europas
egenproduktion af naturgas er faldende og forventes at fortsætte med at være det,
hvilket bl.a. skyldes afviklingen af Groningen-feltet i Nederlandene og en generelt
faldende produktion i Nordsøen. Det betyder, at der samtidig forventes at være en
fortsat stigning i importen til Europa.
Naturgas er fossil energi, men er forbundet med et mindre CO
2
-aftryk end kul og
olie. Flere lande i Europa anser derfor naturgas som et centralt overgangsbrændsel
i den grønne omstilling, der dels kan erstatte kul, dels kan bidrage til at balancere
en fluktuerende produktion af vedvarende energi i energisystemet. På længere sigt
og i lyset af målsætninger om at opnå klimaneutralitet i 2050 vil der dog være be-
hov for at afvikle naturgassen, medmindre der kan findes teknologiske løsninger til
at opsamle og lagre CO2 derfra (såkaldt
Carbon Capture and Storage,
CCS).
Det forventes, at den nye Kommission
– som led i den ”Green Deal”, som Kommis-
sionsformand Ursula von den Leyen har stillet i udsigt
–
vil foreslå et nyt europæisk
regelværk for gasområdet. I von der Leyens
såkaldte ”mission letter” til den kom-
mende energikommissær, Kadri Simson, fremgår bl.a., at Kommissionen vil have
fokus på diversificering af EU’s gasforsyning, herunder via LNG.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2