Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. oktober 2020
J nr.
2020 - 4396
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 537 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål 537
Hvis potentialet fra lavbundsjorde nedjusteres, som refereret i Altingets artikel ”Re-
geringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag” den
30. september 2020,
betyder det så, at Danmarks baseline-udledninger i 1990 også nedjusteres tilsva-
rende og i så fald, hvor mange ton CO2æ er der tale om?
Svar
Udtagning af kulstofrige landbrugsjorder er et af de væsentligste og mest omkost-
ningseffektive klimavirkemidler i landbruget. Der er intet, hverken i nyere forskning
eller i regeringens klimaprogram, som indikerer, at det ikke skulle være tilfældet.
Det samlede potentiale for udtagning af jorder som klimavirkemiddel afhænger af
flere faktorer, herunder arealpotentialet, klimaeffekten per hektar, og omkostninger
til kompensation for tabt produktion. Miljø- og Fødevareministeriet skønner, at det
aktuelle, tekniske potentiale for at udtage kulstofrige landbrugsjorder i store projek-
ter er ca. 50.000 hektar, som det fremgår af Klimaprogrammet. Miljø- og Fødevare-
ministeriet oplyser følgende om skønnet:
”Udgangspunktet
er, at der er i alt ca. 171.000 hektar lavbundsjorder i landbruget.
Ved en nærmere analyse, ud fra den nuværende viden, vurderes en række arealer
i praksis ikke mulige eller vanskeligt mulige at udtage med vandstandshævning og
med god klimaeffekt. Det skyldes hensyn til arealer der reelt allerede er udgået af
landbrugsdriften, små arealer under 10 hektar, som med det aktuelle set-up kan
være mindre omkostningseffektive at udtage, arealer, som allerede er vandlidende
og derfor er i en relativ god klimamæssig tilstand allerede, eller arealer som kan
give anledning til fosforfrigivelse eller store oversvømmelser af naboarealer. Det er
forbundet med usikkerhed at fastslå størrelsen af disse kategorier, hvorfor sumtallet
også er behæftet med usikkerhed. Det skal således understreges, at arealpotentia-
let på ca. 50.000 hektar er et foreløbigt skøn, som kan ændre sig. Derudover arbej-
des der løbende med at forbedre muligheder for projekter, f.eks. ved bedre og
mere præcise vurderinger af risikoen for fosforfrigivelse.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2