Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. oktober 2020
J nr.
2020-4556
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 534 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 534
Kan ministeren bekræfte, at Aalborg Portland ikke kan få del i de støtteaftaler, som
er aftalt med Energiaftale 2018 og 2020, samt i tidligere aftaler, hvor klimaeffek-
terne er indregnet i basisfremskrivningen, da regeringen vil regne aftalen med Aal-
borg Portland som nye reduktioner?
Svar
Med klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 blev der afsat tilskuds-
midler målrettet CO
2
-reduktioner i erhverv og industri gennem konverteringer fra
fossile brændsler til elektricitet og effektiviseringer af de processer, der ikke kan
konverteres til elektricitet. Det blev samtidig besluttet at udmønte tilskudsmidlerne
ved en tilføjelse til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til energief-
fektiviseringer af procesenergi i industri- og serviceerhverv.
Aalborg Portland har ligesom andre virksomheder mulighed for at søge om tilskud
fra erhvervspuljen, såfremt virksomheden har projekter, der opfylder de kriterier og
formål, der ligger til grund for erhvervspuljen. Idet erhvervspuljen er målrettet kon-
verteringer fra fossile brændsler til elektricitet samt energieffektiviseringer, hvor
konverteringer ikke er muligt, skal ansøgninger bl.a. opfylde disse formål. Som til-
læg hertil kan det bemærkes, at det i klimaaftalen fremgår, at der skal igangsættes
en analyse, der skal identificere potentialer og barrierer for udfasning af fossile
brændsler i erhverv, herunder i de dele af virksomhedernes procesenergiforbrug
hvor der i dag er begrænsede muligheder for fossiludfasning, fx højtemperaturpro-
cesser.
Drivhusgasreduktioner som følge af udvidelsen af erhvervspuljen vedtaget i klima-
aftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 er ikke indregnet i Basisfremskriv-
ningen 2020, men er vurderet i forhold hertil. Drivhusgasreduktioner som følge af
erhvervspuljen og samarbejdsaftalen med Aalborg Portland indregnes i Energisty-
relsens kommende Klimafremskrivning 2021.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2