Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. november 2019
J nr.
2018-1441
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. oktober 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 53 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 53
Hvad vil prøveboringerne koste, og hvad vil Nordsøfondens andel af udgifterne til
prøveboringerne være? Vil fonden kunne afslå at bidrage?
Svar
Energistyrelsen har oplyst mig, at styrelsen ikke har konkrete oplysninger på om-
kostningerne ved en evt. prøveboring på Svane-fundet.
Endvidere oplyser Nordsøfonden, som er henhørende under Erhvervsministeriet,
følgende:
”Rammerne for Nordsøfondens aktiviteter
er reguleret i Lov om Nordsøenheden og
Nordsøfonden. Nordsøfonden deltager som kommerciel partner i kulbrintetilladel-
serne og skal påtage sig de samme forpligtelser og rettigheder som de øvrige sel-
skaber i tilladelserne. Det indebærer, at Nordsøfonden afholder sin forholdsmæssi-
ge andel af udgifter og modtager tilsvarende sin forholdsmæssige andel af den olie
og gas, der produceres.
Området omkring Svane-fundet er i dag ikke licensbelagt. I forbindelse med even-
tuel tildeling af området til en ny rettighedshaver vil Nordsøfonden normalt blive
indplaceret med en 20 % andel. Forinden tildelingen vil rettighedshaveren og Ener-
gistyrelsen have aftalt omfanget og indholdet af et arbejdsprogram, som indeholder
en plan for det ansøgte område, herunder eventuelt en forpligtelse til at gennemfø-
re en eller flere prøveboringer.
Nordsøfonden er forpligtet til at afholde sin andel af udgifterne til opfyldelsen af det
aftalte arbejdsprogram”.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen