Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2264855_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. oktober 2020
J nr.
2020 - 4281
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 519 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).
Spørgsmål 519
Hvilken konkret klimaeffekt vurderer ministeren det har, at ministeren sammen med
fødevareministeren indgår i en video om ”frikadunser”, og hvor der ifølge Ekstra
Bladet er anvendt mindst 1,25 mio. kr. på 22 Madglade Klimatips? Der henvises til
artiklen ”Ministres køkken-fifs koster million” i Ekstra Bladet den 20. sep. 2020
(https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ministres-koekken-fifs-koster-
million/8293898).
Svar
Regeringen har valgt at lave en kampagne med det formål at hjælpe danskerne til
at spise mere klimavenligt. Undersøgelser fra både CONCITO, Aalborg Universitet
og Madkulturen viser, at mange danskere ønsker at leve mere klimavenligt, men
ikke ved hvordan. Kampagnen giver råd til, hvordan man kan leve mere klimaven-
ligt uanset sit udgangspunkt. Dermed er kampagnens formål heller ikke at anvise
den ideelle kost ud fra et klimahensyn, men i stedet at hjælpe alle danskere til at
tage et større eller mindre skridt på rejsen til at spise mere klimavenligt.
FN’s klimapanel og FN’s fødevareorganisation har i flere år peget på kostomlæg-
ning og mindre madspild som væsentlige tiltag til at reducere de globale drivhus-
gasudledninger. Fødevarer udgør ca. 20 pct. af en gennemsnitsdanskers globale
klimaaftryk, viser opgørelser fra CONCITO. Samtidig viser tal fra DTU, at klimaaf-
trykket fra fødevarer kan reduceres med ca. 20-30 procent ved at få danskerne til
at skifte til det mere klimavenlige alternativ inden for samme fødevarekategori
fx
fra oksekød til kyllingekød eller fra ris til kartofler. Det kan altså gøre en forskel for
klimaet, hvis vi får danskerne til at følge klimatippene og spise mere klimavenligt.
Det kan desuden oplyses, at midlerne til kampagnen Madglade Klimatips stammer
fra Finansloven 2019 til en indsats for at styrke klimavenlig adfærd.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Med venlig hilsen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 519: MFU spm. om klimaeffekten af, at ministeren sammen med fødevareministeren indgår i en video om frikadunser, jf. artiklen Ministres køkken-fifs koster million fra Ekstra Bladet den 20/9-20, til klima-, energi-, og forsyningsministeren
2264855_0002.png
Dan Jørgensen
Side
2/2