KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 516: MFU spm. om omkostninger på en realistisk skyggepris på reduktioner af drivhusgasudledning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

17. november 2020

J nr.

2020 - 4265

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september 2020 stillet mig

følgende spørgsmål 516 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).

Spørgsmål 516

Aalborg Portland har sat et unilateralt mål om at reducere sin relative drivhusgas-

udledning pr. ton cement i 2030 med 30 pct. i forhold til i dag, svarende til 660.000

ton CO2 om året med dagens produktion. Skulle Aalborg Portland have reduceret

udledningen i samme takt, som Danmark generelt har målsat, altså med 70 pct. si-

den 1990, ville det betyde en yderligere reduktion på ca. 1.070.000 ton CO2. Vil mi-

nisteren oplyse følgende omkostninger, givet en realistisk skyggepris på reduktio-

ner:

a) Prisen på den årlige reduktion på 1.070.000 ton CO2, som må findes i resten af

samfundet, såfremt Aalborg Portland reducerer sin udledning med 0 pct. i forhold til

70 pct. i 2030?

b) Effekten på arbejdsudbuddet og på BNP, såfremt ovennævnte reduktion på

1.070.000 ton CO2 i 2030 i stedet skal finansieres via indkomstskatten?

c) Virkningen på arbejdsudbuddet og på BNP, såfremt ovennævnte reduktion på

1.070.000 ton CO2 i 2030 i stedet skal finansieres via selskabsskatten?

Svar

Den samfundsmæssige reduktionsomkostning for en reduktion på 1.070.000 ton

i året 2030 kan under betydelig usikkerhed skønnes til at være på mellem 1,1-

1,6 mia. kr. Der er til dette skøn benyttet en gennemsnitlig skyggepris på mellem

1.000-1.500 kr./ton, som også benyttes ifm. klimaprogrammet til at skønne over

den samfundsmæssige reduktionsomkostning i 2030 ved realiseringen af 70 pct.-

målsætningen. De reelle omkostninger ved omstilling af Aalborg Portland kan vari-

ere væsentligt fra denne samfundsmæssige gennemsnitsbetragtning.

Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over de samfundsmæssige reduk-

tionsomkostninger. Omkostningerne vil skulle bæres af erhverv, husholdninger

og/eller staten, afhængig af valget af virkemidler. Fx pålægger afgifter og teknologi-

specifikke krav omkostninger for erhverv og forbrugere. Tilskud kan kompensere

for en sådan en omkostning, men medfører samtidig en regning for statskassen,

der i sidste ende vil skulle finansieres af forbrugere og erhverv.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 516: MFU spm. om omkostninger på en realistisk skyggepris på reduktioner af drivhusgasudledning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Fra Skatteministeriet har jeg fået følgende oplysninger, som jeg henholder mig til:

”Hvis

det beregningsmæssigt lægges til grund, at der skal tilvejebringes ny finan-

siering svarende til et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 1,1-1,6 mia. kr. via

en reduktion af

personfradraget,

vil personfradraget skulle nedsættes med mellem

800 og 1.200 kr. fra de nuværende 45.000 kr. (2020-niveau, 2025-regler) til mellem

44.200 og 43.800 kr.,

jf. tabel 1.

En sådan hypotetisk nedsættelse af personfradra-

get skønnes at ville øge arbejdsudbuddet med 300-450 fuldtidspersoner, øge BNP

med 0,2-0,4 mia. kr. årligt og øge indkomstforskellene med 0,03-0,04 pct.-point

målt ved Gini-koefficienten.

Hvis der alternativt forudsættes en tilsvarende finansiering via en forhøjelse af

bundskatten,

vil bundskattesatsen skulle forhøjes med mellem 0,12 og 0,19 pct.-

point fra de nuværende 12,12 pct. (2020-niveau, 2025-regler) til mellem 12,24 og

12,31 pct. En sådan hypotetisk forhøjelse af bundskattesatsen skønnes at ville re-

ducere arbejdsudbuddet med 450-550 fuldtidspersoner, reducere BNP med 0,4-0,5

mia. kr. årligt og reducere indkomstforskellene med ca. 0,01 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten.

Tabel 1. Virkninger på provenu, arbejdsudbud, Gini-koefficient og BNP ved hypotetiske stram-

ninger af henholdsvis personfradraget og bundskatten.

Efter til-

Umiddel-

bageløb

bart mer- Efter til-

og ad-

provenu bageløb

færd

Mio. kr.

Personfradraget nedsættes

med 800 kr.

Personfradraget nedsættes

med 1.200 kr.

Bundskattesatsen forhøjes

med 0,12 pct.-point

Bundskattesatsen forhøjes

med 0,19 pct.-point

1.300

2.000

1.600

2.200

1.000

1.500

1.200

1.700

1.100

1.600

1.100

1.600

Ændring i Ændring i

arbejds- Gini-koef- Ændring i

udbud

ficient

BNP

Personer

300

450

-450

-550

Pct.-point

0,03

0,04

-0,01

Mio. kr.

200

400

-400

-500

1) De opgjorte virkninger på BNP afspejler den isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet.

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i 2025-regler. Ved stramninger af bundskatten forudsættes det, at satsen for det skrå skatteloft

forhøjes tilsvarende satsen for bundskatten.

Kilde: Skatteministeriet. Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2020 med forudsætnin-

gerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020

Side

2/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 516: MFU spm. om omkostninger på en realistisk skyggepris på reduktioner af drivhusgasudledning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

En finansiering via en forhøjelse af selskabsskatten vil indebære, at den nuvæ-

rende selskabsskattesats forhøjes fra de nuværende 22 pct. til mellem 22,8-23,2

pct. Det skønnes med betydelig usikkerhed at reducere BNP med mellem 2,8-4,1

mia. kr. årligt og at reducere beskæftigelsen med mellem 250-370 fuldtidsansatte.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3