KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 13/8-20 fra Agnethe Svendsen om egenproduktion af el fra solceller, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

13. oktober 2020

J nr.

2020-4205

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 504 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) René Christensen

(DF).

Spørgsmål 504

Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Agnethe Svendsen om egenproduk-

tion af el fra solceller, jf. KEF alm. del

–

bilag 446, og redegøre for reglerne om

egenproduktion af el i forhold til elselskabernes opkrævning af afgifter m.v.?

Svar

Solcelleejer Agnethe Svendsen har henvendt sig pga. utilfredshed med den nye af-

regningsmetode for køb og salg af strøm fra elnettet, såkaldt flexafregning. Alle

danske elforbrugere skal overgå til flexafregning inden udgangen af 2020. Det føl-

ger af en beslutning truffet af et bredt folketingsflertal i 2013

Det overordnede formål med flexafregning er at aktivere elforbrugerne til i højere

grad at tilpasse deres forbrug til produktionen af vedvarende energi, så der kan

blive udbygget med mere vedvarende energi, og de fossile energikilder kan blive

udfaset. Når elproduktionen overgår til vedvarende energi fra vind og sol, vil der op-

stå større udsving i elproduktionen. Det vil blive afspejlet i timepriserne på el.

Det betyder, at der skal bruges mest strøm i de timer, hvor det blæser meget, eller

hvor solen skinner, og spares på strømmen i de dyre timer, hvor der er begrænset

vind og sol. Flexafregning er derfor et vigtigt skridt på vejen for at lykkes med den

grønne omstilling, idet elprisen typisk er lav, når der produceres meget grøn strøm,

dvs. når vinden blæser, og når solen skinner. Dermed skal flexafregning skabe inci-

tamenter til at minimere brugen af energi baseret på fossile brændsler.

Borgerens utilfredshed skyldes, at flexafregning får betydning for ordningen med

såkaldt årsbaseret nettoafregning, som hun og ca. 84.000 andre solcelleejere er

omfattet af. Med denne ordning - årsbaseret nettoafregning - har solcelleejerne po-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

LOV nr 642 af 12-06-2013 -

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/642

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 13/8-20 fra Agnethe Svendsen om egenproduktion af el fra solceller, til klima-, energi- og forsyningsministeren

pulært sagt haft mulighed for at bruge elnettet som et ”fiktivt batteri”, hvor den over-

skudsstrøm, som solcellerne leverede til nettet, kunne bruges igen uden merbeta-

ling på et senere tidspunkt.

For solcelleejere på årsbaseret nettoafregning medfører flexafregning imidlertid en

ændring i praksis, fordi forbrug og produktion fremover skal opgøres hver for sig,

og der skal betales moms af det fulde elforbrug på lige fod med andre elforbrugere.

At der skal betales fuld moms af elforbruget følger af en afgørelse fra Landsskatte-

retten. Det forventes, at den mindre indtjening for et typisk solcelleanlæg, der over-

går til flexafregning, vil være 200-500 kr. om året.

Energistyrelsen undersøgte sammen med Energinet i 2018, om der kunne findes

en løsning, der kompenserer solcelleejere med årsbaseret nettoafregning for den

mindre indtjening, som solcelleejerne vil opleve med flexafregning. Det har ikke

kunnet lade sig gøre bl.a. på grund af EU-reglerne om statsstøtte og moms.

Det er her vigtigt at understrege, at overgangen til flexafregning ikke betyder, at

den årsbaserede nettoafregning, hvor elafgift og PSO-tarif beregnes på baggrund

af hele årets samlede strømforbrug fra det kollektive net, ophører. Ejere af et års-

nettoafregnede solcelleanlæg kan fortsat afregne elafgift og PSO-tarif på årsbasis

frem til udgangen af overgangsperioden i 2032. Dette udgør en vigtig del af den

økonomiske gevinst ved årsbaseret nettoafregning, idet borgeren med andre ord

kun skal betale elafgift og PSO-tarif af strømforbruget, efter at den egenproduce-

rede strøm fra solcelleanlægget er trukket fra.

For borgeren Agnethe Svendsen betyder det konkret, at der ikke skal betales elaf-

gift og PSO-tarif for den mængde strøm, hun køber fra nettet, som svarer til den

mængde strøm, som hun tidligere selv har producereret på sit solcelleanlæg og

solgt til nettet. Når den forventede mindre indtjening samlet er på 200-500 kr. om

året, skyldes det primært en meromkostning ved prisforskellen på el ved på køb og

salg samt moms på køb af strøm.

Til sidst vil jeg gerne sige, at det er meget glædeligt, at borgere investerer i solcel-

ler for at gøre noget godt for klimaet. Bidragene har betydning, fordi det giver mere

grøn el på nettet, hvilket er afgørende for, at Danmark kan reducere CO2-udlednin-

gen. Det er derfor også meget beklageligt, at udrulningen af flexafregning har givet

anledning til frustration blandt solcelleejerne. Flexafregningen er dog væsentlig for

den videre grønne omstilling af Danmark.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2