Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. oktober 2020
J nr.
2020-4131
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 503 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål 503
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med målet i den kommende nye
telelov om at reducere brug af forhåndsregulering og gradvis overgå til almindelig
konkurrenceregulering, når Erhvervsstyrelsen i en markedsanalyse lægger op til at
forhåndsregulere 18 teleudbydere på 21 geografiske delmarkeder på bredbånds-
området mod tidligere kun én teleudbyder på ét nationalt marked?
Svar
Det er ikke et udtrykkeligt mål i den kommende telelov at reducere brugen af for-
håndsregulering og gradvis overgå til almindelig konkurrenceregulering
Lovforslaget indeholder dog et overordnet mål om, at forhåndsregulerende forplig-
telser kun pålægges eller opretholdes, når dette er behørigt begrundet i forholdene
på telemarkedet.
Baggrunden herfor er et ønske om på sigt at overgå fra den sektorspecifikke kon-
kurrenceregulering til en deregulering af markedet og dermed den almindelige kon-
kurrenceregulering i overensstemmelse med de bagvedliggende hensyn med EU-
reguleringen og den nationale lovgivning.
Telelovgivningen og Erhvervsstyrelsens markedsundersøgelser har gennem årene
medført en gradvis deregulering af en lang række delmarkeder i overensstemmelse
med det overordnede mål og de bagvedliggende hensyn med den sektorspecifikke
konkurrenceregulering. Der er således i dag kun markederne for bredbånd og ter-
minering af taleopkald i fastnet henholdsvis mobilnet, der er underlagt sektorspeci-
fik konkurrenceregulering.
Erhvervsstyrelsen har som uafhængig konkurrencemyndighed på teleområdet an-
svaret for den konkrete udmøntning af reglerne, herunder gennemførelsen af mar-
kedsundersøgelser af det danske bredbåndsmarked. Som led i markedsundersø-
gelserne analyserer Erhvervsstyrelsen konkurrencesituationen på en række af-
grænsede delmarkeder, herunder om markedet er nationalt eller skal deles op i
mindre geografiske delmarkeder. Erhvervsstyrelsen skal i denne forbindelse i hen-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2