Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2301853_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. december 2020
J nr.
2020-4305
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 495 og 496 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målene er stillet efter ønske fra Tommy Ahlers (V).
Spørgsmål 496
Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor stor en reduktion i Danmarks samlede udled-
ning af drivhusgasser der har været på basisfremskrivningen som følge af politiske
aftaler i perioden juni 2019 til i dag?
Svar
Der er indgået en række aftaler, der reducerer drivhusgasudledningerne væsentligt
siden regeringens tiltrædelse, herunder finanslovsaftalen for 2020, grøn boligaftale
samt klimaaftaler for energi, industri og affald. Med efterårets aftaler om vejtrans-
port, grøn skattereform samt stimuli og grøn genopretning leveres reduktioner på
yderligere ca. 2,8 mio. tons CO
2
e i 2030.
Med de politiske aftaler, der er indgået siden regeringen trådte til, er drivhusgasud-
ledningerne reduceret med ca. 6,7 mio. t. CO
2
e i 2030. Dertil kommer beslutningen
om kulstop på Fynsværket, der skønnes at reducere udledningerne med yderligere
ca. 0,5 mio. t. i 2030. De politiske aftaler inkl. kulstop på Fynsværket skønnes såle-
des at reducere udledningerne med ca. 7,2 mio. t. i 2030,
jf. tabel 1.
Der forventes
desuden en yderligere biogasproduktion, som skønnes at reducere udledningerne
med 0,6 mio. ton i 2030, og 0,2 mio. ton i 2025.
De konkrete elementer i samarbejdsaftalen mellem regeringen og Aalborg Portland
vedrørende brændselsskift og ændringer i produktionsmix vil på baggrund af yderli-
gere teknisk dialog mellem Energistyrelsen og Aalborg Portland blive indarbejdet i
klimafremskrivning 2021, hvormed der vil forelægge en konsolideret vurdering af
udviklingen i udledningerne fra cementproduktion i Danmark frem mod 2030. Sam-
arbejdsaftalen med Aalborg Portland vil derved kunne reducere mankoen yderli-
gere. Dette vil blive indregnet i fremskrivningen af drivhusgasudledningen, når der
er truffet konkrete investeringsbeslutninger.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om, hvor stor en reduktion i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser der har været på basisfremskrivningen som følge af politiske aftaler i perioden juni 2019 til i dag, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2301853_0002.png
Tabel 1
Drivhusgasudledninger, 2030
Mio. t. CO2e
Beslutning om kuludfasning på Fynsværket
1)
Aftale om finanslov 2020
1)
Fremskrivning juni 2020 (BF20)
Grøn boligaftale
Aftaler om affald, energi og industri
Aftale om vejtransport
2)
Aftale om stimuli og grøn genopretning
Aftale om Grøn Skattereform
I alt
Erhvervslivets tilkendegivelser om reduktioner
Samarbejdsaftale mellem regeringen og Aalborg
Portland
3)
-0,5
-0,05
-3,4
-2,1
-0,2
-0,5
7,2
13,7
Reduktioner fra politiske aftaler
og kulstop på Fynværket
-0,5
-0,5
20,0
Manko ift. 70
pct. målet
Anm.: De skønnede effekter er opgjort partielt, og der kan være overlap mellem de skønnede effekter.
1) Indregnet i Basisfremskrivningen for 2020.
2) Heraf skønnes det, at den kilometerbaseret vejafgift ved en CO
2
-differentiering vil reducere CO
2
-udledningen
med 0,1 mio. t. i 2025 og 0,2 mio. t. i 2030. Der skal tages endelig stilling til den konkrete udformning af
vejafgiften senest i 2025.
3) Foreløbige skøn for reduktionseffekten af aftalen i forhold til Basisfremskrivning 2020.
Det bemærkes generelt, at skøn for den samlede effekt af klimatiltag er behæftet
med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet usikkerhed ved overlap mellem
partielle effekter af udspil og usikkerheden omkring drivhusgasopgørelserne og kli-
mafremskrivningen. Dertil kommer, at der løbende sker udvikling og præcisering i
opgørelsesmetoderne, som kan føre til ændringer i de historiske udledninger.
Klimafremskrivningen af drivhusgasudledningerne og opgørelse af reduktions-
manko ift. målopfyldelse udarbejdes af Energistyrelsen,
jf. klimaloven.
Det følger af
klimaloven, at Klimafremskrivningen udarbejdes en gang årligt i april. Med den år-
lige fremskrivning sikres en konsistent tilgang, hvor fremskrivningen samlet opdate-
res med seneste statistiske observationer og opdaterede forventninger til sam-
fundsudviklingen i fx teknologi, økonomisk vækst og specifikke markedsforhold. I
og med at det er virkemidlerne og ikke effektskøn der indlægges i Klimafremskriv-
ningen, vil den samlede fremskrivning korrigere for eventuelle overlap mellem tiltag,
ligesom der vil blive taget højde for, at nogle forhold kan virke gensidigt understøt-
tende.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2