Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. oktober 2020
J nr.
2020-4060
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 493 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske af ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål 493
Hvad kan ministeren oplyse om udrulning af det nye 5G netværk, herunder om hele
Fyn og øerne omkring Fyn bliver dækket, samt hvad tidsperspektivet er for udrul-
ningen?
Svar
Etableringen af digital infrastruktur er som udgangspunkt markedsbaseret. Infra-
strukturen udbygges af teleudbyderene på baggrund af efterspørgslen i markedet.
Dette gælder også 5G.
Det forventes, at der skal sættes nyt udstyr op rundt om i landet i forbindelse med
udrulningen af 5G-net. Endvidere vil der ske opgradering af eksisterende master og
antenner. Men placering og tidsperspektiv beror på de enkelte selskabers kommer-
cielle planer.
Flere af de danske mobilselskaber har allerede påbegyndt udrulningen af 5G-net,
herunder i Odense.
KEFM forbereder en frekvensauktion til afholdelse i begyndelsen af 2021. Det for-
ventes, at der her vil blive stillet et dækningskrav, der specifikt skal fremme udrul-
ningen af 5G i hele landet, herunder på Fyn. Dækningskravet stilles i 3,5 GHz-fre-
kvensbåndet, som er et af de frekvensbånd, der kan bruges til 5G. De præcise de-
taljer for dækningskravet vil blive præsenteret, når det samlede auktionsmateriale
kommer i offentlig høring, forventeligt i november 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1