Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2263864_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. oktober 2020
J nr.
2020 - 4107
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 492 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 492
a) Vil ministeren redegøre for, hvorledes de forskellige klimagasser indgår i bereg-
ningen af klimaeffekten, herunder deres nedbrydningstid, betydning af opgørelsen
efter 100 års effekt og omregningen til CO2-ækvivalenter?
b) Vil ministeren foretage en sammenligning af den aktuelle opgørelse af sektorer-
nes klimabidrag baseret på udregning over 100 års effekt med klimaeffekten for
sektorerne, såfremt opgørelsen beregnes på basis af en 10 års effekt, en 20 års ef-
fekt, en 30 års effekt og en 50 års effekt?
c) Hvilken påvirkning vil disse forskellige periodeopgørelser have på de samfunds-
økonomiske beregninger af, hvilke klimaindsatser der bedst kan betale sig?
d) Vil det ikke give mest mening at benytte samfundsøkonomiske beregninger, der
er baseret på indsatser, der ser på klimaeffekten opgjort frem mod 2050, dvs. base-
ret på en 30 års effekt i modsætning til den 100 års effektperiode, som nu anven-
des, og som blot er et politisk kompromis i Kyotoprotokollen?
e) Hvad er ministerens holdning
–
på basis af ovennævnte svar
–
til vigtigheden af
især at nedbringe landbrugets klimagasser og andre metanudledninger markant på
den korte bane for at begrænse de skadelige effekter af de værste klimagasser?
Svar
Svar på delspørgsmål a:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). DMI oply-
ser følgende:
Nedbrydningstid
Drivhusgasser har forskellige opvarmningseffekter og levetider i atmosfæren. De
tre vigtigste drivhusgasser ift. den globale opvarmning er kuldioxid (CO2), metan
(CH4) og lattergas (N2O). Kuldioxid bliver i atmosfæren i århundreder, metan har
en levetid på 12 år i atmosfæren og lattergas en levetid på 121 år.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om klimagasser, -effekt og -indsats og samfundsøkonomiske beregninger m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2263864_0002.png
Omregning til CO
2
-ækvivalenter
Når man skal sammenligne effekten af forskellige drivhusgasser benyttes som re-
gel en omregningsmetode til CO
2
-ækvivalenter (CO
2
e), hvor effekten af øjeblikke-
lige udledning af en gas sammenlignes med en øjeblikkelig udledning af CO
2
over
en given periode. Effekten benævnes på engelsk Global Warming Potential (GWP).
GWP beskriver den samlede opvarmningseffekt, den øjeblikkelige udledning giver
anledning til hen over hele perioden. Sammenlignes effekten af den øjeblikkelige
udledning over en 100 årig-periode benævnes effekten GWP100.
CO
2
er referencegassen og har for en given periode GWP = 1. Ifølge IPCC’s 5. vur-
deringsrapport er GWP100 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100
år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO
2
, mens 1 ton lattergas
svarer til 265 ton CO
2
. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til
sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Svar på delspørgsmål b:
De vigtigste drivhusgasser ift. den globale opvarmning og danske udledninger er
kuldioxid, metan og lattergas. DMI har oplyst GWP-værdier fra IPCC’s 4. vurde-
ringsrapport (AR4) og 5. vurderingsrapport (AR5),
jf. tabel 1.
Tallene er forskellige i
de to rapporter, fordi atmosfærens sammensætning ændrer sig over tid og meto-
den for opgørelsen forfines.
Tabel 1:
GWP-værdier
IPCC AR4, 2007
GWP100
CO
2
Metan (CH
4
)
Lattergas (N
2
O)
GWP50
CO
2
Metan (CH
4
)
Lattergas (N
2
O)
GWP20
CO
2
Metan (CH
4
)
Lattergas (N
2
O)
GWP10
CO
2
Metan (CH
4
)
Lattergas (N
2
O)
1
104
247
1
72
289
1
84
264
1
48
276
1
25
298
1
28
265
IPCC AR5, 2013
Kilde:
IPCC’s
4. og 5. vurderingsrapport.
Side
2/4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om klimagasser, -effekt og -indsats og samfundsøkonomiske beregninger m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2263864_0003.png
De danske drivhusgasopgørelser følger de internationale regler vedtaget under
FN’s klimakonvention,
og anvender GWP100–faktorerne fra IPCC’s 4. vurderings-
rapport. Fra 2023 skal opgørelserne følge reglerne vedtaget under Parisaftalen, og
dermed i stedet anvende GWP100–faktorerne fra IPCC’s 5. vurderingsrapport.
I tabel 2 er resultaterne af omregningen af Danmarks drivhusgasudledning i den
seneste årlige opgørelse vist for 1990 og 2018 fordelt på sektorer og gasser. Da
der kun findes GWP50- og GWP10-værdier i AR5 er alle beregninger baseret på
GWP-værdier fra AR5. Betydningen af det kommende skift fra GWP100 fra AR4 til
GWP100 fra AR5 er også vist.
Tabel 2:
Danmarks seneste drivhusgasudledning i 1990 og 2018 baseret på
GWP100 fra AR4 omregnet med GWP100-, GWP50-, GWP20- og GWP10-værdier
fra AR5
Alle emissionstal er i tusinde tons CO
2
ækvivalenter
GWP100, AR4
CH4=25
N2O=298
1990
52379
2344
13161
6457
1762
1133
77236
1990
60859
8159
8175
42
77236
2018
33719
2044
11041
6594
1139
281
54817
2018
41184
7634
5439
561
54817
GWP100, AR5
CH4=28
N2O=265
1990
52386
2232
13132
6484
1943
1133
77311
1990
60859
9138
7270
44
77311
2018
33716
2025
11228
6625
1239
281
55114
2018
41184
8550
4837
544
55114
GWP50, AR5
CH4=48
N2O=276
1990
52707
2272
18094
6690
3243
1133
84140
1990
60859
15666
7572
44
84140
2018
34026
2027
16197
6868
2023
281
61422
2018
41184
14657
5038
544
61422
GWP20, AR5
CH4=84
N2O=264
1990
53248
2234
26316
7058
5571
1133
95560
1990
60859
27415
7243
44
95560
2018
34539
2030
24629
7300
3416
281
72196
2018
41184
25650
4819
544
72196
GWP10, AR5
CH4=104
N2O=247
1990
53535
2178
30653
7262
6861
1133
101621
1990
60859
33943
6776
44
101621
2018
34810
2030
29147
7538
4186
281
77993
2018
41184
31757
4508
544
77993
Fordeling på sektorer
1. Energi (herunder el/varme, transport, boliger og erhverv)
2. Industrielle processer (herunder cementproduktion og F-gasser)
3. Landbrug (dyrehold og gødningsforbrug ved jordbrug)
4. Arealanvendelse, ændringer heri og skovbrug (LULUCF)
5. Affald (andet end affaldsforbrænding, som er under Energi)
X. Indirekte CO
2
udledninger
Samlet drivhusgasudledning med LULUCF
Fordeling på gasser
Samlet CO
2
udledning
Samlet metan udledning (CH
4
)
Samlet lattergas udledning (N
2
O)
Samlet F-gas udledning (HFCer, PFCs og SF
6
)
Samlet drivhusgasudledning med LULUCF
Kilde:
DCE’s
drivhusgasindberetning 2020 til EU og FN (GWP100, AR4) - omregnet med de anførte
GWP-værdier
fra IPCC’s
5. vurderingsrapport.
Svar på delspørgsmål c:
I en skyggeprisberegning opgøres drivhusgasreduktion for de forskellige drivhus-
gasser i CO
2
-ækvivalenter. Når en given reduktion af f.eks. metan eller lattergas i
metrisk tons skal omregnes til reduktion i CO
2
-ækvivalenter, sker det med de GWP-
værdier, der skal benyttes i de international indberettede drivhusgasopgørelser.
Såfremt GWP-værdien for en specifik drivhusgas ændres, vil det alt andet lige på-
virke skyggepriser for virkemidler, som reducerer denne drivhusgas. Øges GWP-
Side
3/4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om klimagasser, -effekt og -indsats og samfundsøkonomiske beregninger m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2263864_0004.png
værdien mindskes skyggeprisen, og virkemidlet vil dermed fremstå mere omkost-
ningseffektivt end før ændringen. Omkostningerne ved at reducere 1 metrisk ton
metan, eller 1 metrisk ton lattergas, er uafhængig af hvilken GWP-værdi, der an-
vendes ved omregning til CO
2
-ækvivalenter.
En ændring i GWP-værdi vil på samme tid øge det samlede udledningsniveau målt
i ton CO2-ækvivalent og mindske skyggeprisen i kr. pr. ton reduceret CO
2
-ækviva-
lent drivhusgasudledning.
Svar på delspørgsmål d:
Danmark er forpligtet til at bruge GWP100 i medfør af de internationale opgørelses-
regler under Klimakonventionen og Parisaftalen samt EU-lovgivningen, hvorfor
samme GWP-værdier anvendes i tilrettelæggelse af klimaindsatsen i Danmark.
Reduktionsindsats over for alle drivhusgasudledninger opgøres i metriske tons
–
herunder også metan og lattergas
–
uanset hvilken GWP-værdi, der anvendes til at
udregne en samlet drivhusgasudledning. Det gælder både på kort sigt (2030) og
længere sigt (2050).
Svar på del-spørgsmål e:
Drivhusgasemissioner bidrager til den globale opvarmning uanset, hvilken sektor
emissionerne stammer fra. Landbruget forventes at stå for mere end en tredjedel af
drivhusgasudledningerne i 2030. Regeringen kommer derfor senere i år med et ud-
spil til klimaindsatsen i landbruget.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
4/4