Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. oktober 2020
J nr.
2020-4463
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 491 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål 491
Vil ministeren redegøre for, hvilke mål og KPI’er (key performance indicators) der
siden juni 2019 er opsat i ministeriet for at reducere virksomhedernes administra-
tive byrder?
Svar
Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet har ikke opsat selvstændige mål og KPI’er
herfor. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fokus på at følge regeringens
arbejde med dagsordenen, hvorom Erhvervsministeriet oplyser følgende:
Virksomhedernes administrative konsekvenser, som følger af forslag til ny regule-
ring, opgøres efter AMVAB-metoden. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af
Virksomhedernes Administrative Byrder. Hvis et forslag til ny regulering vurderes at
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet over 4 mio. kroner, igang-
sætter Erhvervsstyrelsen en sådan måling med henblik på at kvantificere de forven-
tede administrative konsekvenser. Såfremt forslaget vurderes at have ingen eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet under 4 mio. kroner, er der ikke krav
om kvantificering af disse. For øvrige efterlevelseskonsekvenser er der krav om
kvantificering, når konsekvenserne for erhvervslivet vurderes at være over 10 mio.
kroner.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1