Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. oktober 2020
J nr.
2020-4463
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 490 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål 490
Vil ministeren redegøre for, hvilke strategier og arbejdsgange der siden juni 2019 er
implementeret i ministeriet, således at ministeriet af egen drift bidrager til reduktion
af virksomhedernes administrative byrder?
Svar
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke selvstændige strategier eller ar-
bejdsgange herfor, som er blevet implementeret siden juni 2019. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har fokus på at følge regeringens arbejde med dagsordenen,
hvorom Erhvervsministeriet oplyser følgende:
”Det
er en målsætning for denne regering, at det skal være nemt at starte og drive
en ansvarlig virksomhed i Danmark. Det er en vigtig del af den samfundskontrakt,
vi har med virksomhederne. Vi vil gøre det lettere at efterleve reglerne for de
mange ordentlige virksomheder, samtidig med at vi slår konsekvent ned på de få,
der bevidst overtræder reglerne og dermed også stiller sig uden for fællesskabet.
Derfor nedsatte regeringen sidste år Erhvervslivets EU- og Regelforum, som har til
opgave at pege på regler, nationale og fra EU, som gør det unødigt besværligt at
drive virksomhed, og anbefale enklere løsninger. Regeringen behandler alle Regel-
forums anbefalinger efter et følg-eller-forklar-princip, som betyder, at vi enten følger
forummets anbefalinger eller offentligt forklarer, hvorfor vi ikke mener, det er hen-
sigtsmæssigt.
Derudover kan det oplyses, at forslag til ny regulering, der medfører væsentlige
byrder for erhvervslivet, skal godkendes af regeringens økonomiudvalg, før den of-
fentlige høring af forslaget iværksættes jf.
Vejledningen for erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger
(2015).”
Som eksempel fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan nævnes, at regerin-
gen netop har fremsat lovforslag om en modernisering af teleloven. Lovforslaget
skal bidrage til mere konkurrence på telemarkedet og øget etablering af ny og mo-
derne infrastruktur. Det overordnede sigte er at øge investeringsincitamenterne, der
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2