Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2253524_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. september 2020
J nr.
2020 - 3900
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. september stillet mig følgen-
de spørgsmål 473 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 473
Vil ministeren redegøre for, for hvilke sektorer ministeren agter at følge anbefalin-
gerne i forsyningsstrategien?
Svar
Forsyningsstrategien er den forrige regerings politik. Regeringen har et bredere
perspektiv på forsyningspolitik, hvor vi vil sikre den grønne omstilling af forsynings-
sektoren herunder forsyningssektorens bidrag til 70 pct. målsætningen, uden at der
skrues ned for forsyningssikkerheden eller sendes en stor regning til forbrugerne.
Det er en historisk opgave, som både stiller krav til regeringen og forsyningssel-
skaberne.
Jeg ser ikke nogen modsætning mellem den grønne omstilling og en effektiv øko-
nomi i forsyningssektoren. Grønne investeringer er mulige inden for reguleringerne
og fremmes bl.a. via skatter, afgifter og tilskud. Effektiviseringer kan således mulig-
gøre, at grønne investeringer kan foretages, uden at det fører til for høje forsy-
ningspriser. Det er netop nu, hvor forsyningssektorerne står overfor store investe-
ringsbeslutninger for at blive grønnere og samtidig skal håndtere ændringer i efter-
spørgslen, at der er et ekstra stort behov for, at der investeres klogt og langsigtet.
Det er vigtigt at beskytte forbrugerne mod for høje priser, eftersom det rammer
socialt skævt.
Det seneste år har regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgået flere
aftaler, der skal sikre en grøn og effektiv forsyningspolitik, samtidig med at der sik-
res en drivhusgasreduktion på 3,4 mio. tons CO
2
-e i 2030. Klimaaftalen for energi
og industri fra 22. juni 2020 dækker også en fremtidssikret regulering af forsynings-
sektoren. Det fremgår bl.a. af aftalen:
”Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at Energinet
og elnetvirksomhederne
er underlagt rammevilkår, der understøtter rettidige og effektive investeringer i takt
med den grønne omstilling af samfundet og den øgede elektrificering, samtidig med
at der opretholdes en høj forbrugerbeskyttelse. På den baggrund vil regeringen
præsentere initiativer, der understøtter den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen”.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, for hvilke sektorer ministeren agter at følge anbefalingerne i forsyningsstrategien, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2253524_0002.png
Regeringen vil på den baggrund bl.a. til november fremsætte lovforslag om æn-
dring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring
af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets inve-
steringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.). Lovforslaget vil
samtidig følge op på stemmeaftale om ”Fremtidssikret økonomisk regulering af
Energinet”
af den 8. maj 2018.
Den 16. juni 2020 blev der indgået en bred politisk aftale om en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi, der sætter en vision for en klimaneutral affaldssektor i 2030
og udsortering af 80 pct. af dansk plast fra forbrændingen i 2030. I aftalen indgår
en ny organisering af både genanvendelses- og forbrændingssektoren, mhp. at der
fremadrettet investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrændingsanlæg, og at
forbrændingskapaciteten tilpasses de danske affaldsmængder.
I maj 2020 blev der desuden indgået aftale om bedre muligheder for vandselska-
bernes klimatilpasning. Aftalen medfører nye, enklere regler for klimatilpasning med
styrket fokus på samfundsøkonomi.
Arbejdet med en grøn, effektiv forsyningspolitik er dog ikke færdigt. I efteråret vil
regeringen indkalde til forhandling om ny fremtidssikret økonomisk regulering af
fjernvarmesektoren, der tager højde for Danmarks nye klimamål og sikrer effektivi-
sering og fremtidige forbrugervenlige priser. Regeringen vil forud for disse forhand-
linger fremlægge forskellige modeller uden unødvendige administrative byrder for
dette med inddragelse af sektoren, jf. klimaaftale for energi og industri fra 22. juni
2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2