BOLIGMINISTEREN
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. september 2020
2020-7057
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. september 2020 stillet
mig følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 467
”Regeringens
eget klimapartnerskab for byggeri og anlæg har som en af sine
centrale anbefalinger, at der i 2021 indføres et krav om, at alle nye bygninger
maksimalt må have et årligt klimaaftryk 12 kg CO2 pr. kvadratmeter, samt at
dette krav løbende strammes frem mod 2030. I forhold til den frivillige bære-
dygtighedsklasse anbefaler partnerskabet et endnu højere krav om et maksi-
malt årligt klimaaftryk på 8,5 kg CO2 pr. kvadratmeter, som partnerskabet
lægger op til skal indføres allerede i år. Lignende krav er allerede med succes
indført i bygningsreglementerne i Finland og Holland, hvor de har ført til et
skift i retning af mere klimavenlige byggematerialer, uden at det har medført
større meromkostninger i byggeriet. Vil ministeren redegøre for, hvorfor rege-
ringen set i lyset af de gode erfaringer fra Holland og Finland har valgt at se
bort fra anbefalingerne fra klimapartnerskabet i forbindelse med udarbejdelsen
af den nye frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, samt på hvil-
ket fagligt grundlag ministeren bygger en eventuel frygt for meromkostninger i
byggeriet?”
Svar:
Bæredygtigt byggeri betyder for mig en balance mellem de økonomiske, sociale
og miljø- og klimamæssige hensyn i byggeriet. Netop det er grundlaget for den
frivillige bæredygtighedsklasse, som nu skal testes sammen med branchen,
inden den indarbejdes som krav i bygningsreglementet.
Jeg er helt enig i, at klimapåvirkningerne skal mindskes. Men der er behov for
at styrke vidensgrundlaget for indførelse af CO2-krav, hvilket bl.a. skal ske ved
at teste den frivillige bæredygtighedsklasse.
Under udarbejdelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse blev de forventede
omkostninger ved brug af klassen anslået. Her er der vurderet, at fx et enfami-
liehus vil få meromkostninger til beregning, dokumentation, måling og nød-
vendige byggetekniske løsninger på 60-100.000 kr. Herudover er der en række
forhold, der kan påvirke økonomien, som vi ikke ved nok om endnu.