Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2248986_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. september 2020
J nr.
2020 - 3793
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. august 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 462 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 462
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Asetek
i forbindelse med foretræde den 27. august 2020 vedrørende rentabel udnyttelse af
spildvarme fra datacentre m.v., jf. KEF alm. del - bilag 409 og 418.
Svar
Jeg har med interesse læst materialet fra Aseteks foretræde for udvalget d. 27.
august 2020 (bilag 418). Asetek ønsker, at vi i Danmark fremmer energieffektiv
køling af datacentre og udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, således at vi både
i el- og varmesektoren kan skabe en grøn udvikling, der understøtter 70 %-
målsætningen.
Vi har en fælles interesse i at understøtte en grøn og klimarigtig udvikling, og jeg
har derfor også fulgt med i etableringen af demonstrationsanlægget i Aalborg, hvor
overskudsvarme fra Aseteks vandkøling af servere udnyttes.
Det er min klare holdning, at overskudsvarme skal udnyttes, hvor det giver mening.
Med Klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020 er incitamentet til at udnyt-
te overskudsvarme øget, bl.a. fritages datacentre helt for overskudsvarmeafgift.
Derudover har regeringen som opfølgning på klimaaftalen og overskudsvarmeafta-
len fra 2019 foreslået en ny prisregulering af overskudsvarme. Den foreslåede pris-
regulering vurderes at øge incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme, bl.a. fordi
administrative byrder for overskudsvarmeleverandører fjernes og fx datacentre får
mulighed for at opnå et økonomisk overskud, når de leverer direkte overskudsvar-
me til fjernvarmen, også uden brug af varmepumper.
Det er vurderingen, at øget brug af overskudsvarme i Danmark primært erstatter
biomasse og andre vedvarende energikilder. Det skyldes, at med de initiativer som
er vedtaget, så er fjernvarmesektoren langt ift. at reducere CO
2
-udledningen. Øget
anvendelse af overskudsvarme vurderes derfor ikke at have en nævneværdig ef-
fekt på fjernvarmsektorens CO
2
-udledning efter 2030.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om kommentar til materiale fra Asetek om rentabel udnyttelse af spildvarme fra datacentre m.v. ifm. foretræde den 27/8, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2248986_0002.png
Det har en særlig værdi, når overskudsvarmen kan udnyttes direkte uden brug af
varmepumpe. Vandkøling kan levere overskudsvarmen med en højere temperatur
end overskudsvarme fra luftkøling, hvorved elforbruget til udnyttelse af overskuds-
varme reduceres. Det er dog et komplekst spørgsmål, hvorvidt direkte vandkøling
på serverprocesserne er mere effektivt end traditionel luftkøling af serverne, da det
afhænger af mange faktorer,
jf. også mit svar på KEF-udvalgsspørgsmål 312 og
423.
Som nævnt i mit svar på KEF-udvalgsspørgsmål 423, kan det være relevant at tage
Aseteks tekniske indsigt i Energistyrelsens igangværende arbejde om datacentre
for dermed at opnå større viden om området. I den forbindelse har jeg bedt Energi-
styrelsen om at inddrage Asetek i analysearbejdet.
En fælles EU-indsats
Jeg svarede på KEF-udvalgsspørgsmål 311 og igen i 423, som der henvises til i
spørgsmålet fra udvalget, at datacentre bl.a. vælger at placere sig i Danmark på
grund af vores høje elforsyningssikkerhed, lave elpriser og høje andel af vedvaren-
de energi i elnettet. Ved at indføre nationale krav, der går ud over det, som er ved-
taget på EU-niveau, kan vi risikere, at virksomhederne placerer deres datacentre
andetsteds, hvilket kan få negative konsekvenser for klimaet. Jeg er derfor enig i, at
vi skal arbejde for en grøn udvikling af datacentres energiforbrug, men netop for at
sikre, at udviklingen bliver grøn, er der behov for en fælles indsats på EU-niveau.
Regeringen vil derfor fortsætte dialogen med Europa-Kommissionen og andre med-
lemslande om hvilke tiltag, der kan tages på EU-niveau for at mindske datacentres
energiforbrug.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2