KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvilke overvejelser regeringen gør sig ift. at udfase og udskifte olie- og gasfyr med grønne alternativer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

17. november 2020

J nr.

2020 -10613

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. august stillet mig følgende

spørgsmål 455 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Ruben Kidde (RV).

Spørgsmål 455

Det fremgår af klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020, at olie- og gasfyr skal

udfases og udskiftes med grønne alternativer. Vil ministeren redegøre for, hvilke

overvejelser regeringen gør sig i forhold til disse grønne alternativer? Det må for-

ventes, at olie- og gasfyr kan udskiftes med henholdsvis fjernvarme, elpaneler,

brændeovne, pillefyr og varmepumper. Det er derfor relevant at få et overblik over,

hvorledes denne udskiftning forventes at forløbe fra 2020-2025 samt effekten på

partikelforurening. I besvarelsen af spørgsmålet bedes ministeren angive den pro-

centmæssige migration fra olie- og gasfyr til brændeovne, pillefyr og varmepumper

(opdelt i luft-til-luft, luft-til-vand, jord-til-vand, naturgas-hybrid og nærvarme varme-

pumper). Ministeren bedes ligeledes anslå, hvor stor en andel af denne udskiftning,

der forventes at blive finansieret (helt eller delvis) af offentlige støttemidler og finan-

sieret af lån med ejendommen til sikkerhed. Da overgangen til grønne alternativer

må forventes at medføre en større arbejdsmængde, bedes ministeren også over-

sende en vurdering af, hvor mange arbejdspladser som skabes og tabes som følge

af overgangen.

Svar

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

fremgår det, at olie og naturgas skal

ud af varmesystemet, og grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i stedet for. Med

grøn strøm henvises til, at udover grøn fjernvarme er eldrevne varmepumper et op-

lagt grønt alternativ til olie- eller gasfyret.

Med klimaaftalen blev det bl.a. besluttet at give tilskud, som skal bidrage til udfas-

ning af olie- og gasfyrene. Bygningspuljen og Skrotningsordningen er trådt i kraft i

2020. Regeringen og partierne bag klimaaftalen har netop aftalt den konkrete ud-

møntning af fire tilskudspuljer

–

Bygningspuljen, Skrotningsordningen, Fjernvarme-

puljen og Afkoblingsordningen

–

fra 2021 og frem.

Tilskuddet fra Fjernvarmepuljen, Bygningspuljen og Skrotningsordningen gives ved

skift fra olie- eller gasfyr på betingelse af overgang til fjervarme eller individuelle el-

drevne varmepumper, og det er ikke muligt at modtage tilskud til at installere træpil-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvilke overvejelser regeringen gør sig ift. at udfase og udskifte olie- og gasfyr med grønne alternativer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

lefyr, brændekedel, brændeovn mv., mens Afkoblingsordningen, der finansierer af-

kobling fra gasnettet, er teknologineutral. Det bemærkes, at Bygningspuljen inde-

holder mulighed for tilskud ved skift fra elpaneler og biokedler til varmepumper.

Derved vil puljen samtidig bidrage til at få udfaset træpillefyr og andre biokedler og

dermed reducere Danmarks forbrug af biomasse til privat opvarmning og bidrage til

at reducere partikelemissionerne.

Reduktionen af elvarmeafgiften og stigningen i rumvarmeafgiften gør det mere at-

traktivt at vælge varmepumper fremfor gas- eller oliefyr, men kan isoleret set også

øge tilskyndelsen til at vælge elpaneler eller biokedler for nogle boligejere.

Jeg har bedt Energistyrelsen redegøre for:

1) Hvorledes udskiftningen forventes at forløbe 2020-2025, herunder:

a. Hvad er den procentvise migration fra olie- og gasfyr til brænde-

ovne, pillefyr og varmepumper (opdelt i luft-til-luft, luft-til-vand, jord-

til-vand, naturgas-hybrid og nærvarme varmepumper)?

b. Hvad er effekten på partikelforurening?

2) Hvor stor en andel af denne udskiftning, der forventes at blive finansieret

(helt eller delvis) af offentlige støttemidler og finansieret af lån med ejen-

dommen til sikkerhed.

De har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Ad 1).

Energistyrelsen har ikke data til at beskrive migrationen så præcist, som der

bliver efterspurgt, hvorfor der i stedet gives en kvalitativ vurdering.

Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr vil have effekt på konverteringer i alle

årene frem til 2030, da klimaaftalen indeholder ændringer af de generelle ramme-

betingelser for bygningsopvarmning. Der forventes med væsentlig usikkerhed ud-

skiftet omtrent 100.000 olie- og gasfyr frem til 2025 som følge af tiltagene i klimaaf-

talen og den almindelige udvikling. Præcist hvornår udskiftningerne sker, vil bl.a. af-

hænge af, hvornår gasfyrsejere alligevel skulle udskifte deres eksisterende gasfyr

og af kommunernes planlægning for fjernvarme. Oliefyr udskiftes allerede med et

vist tempo, og de politiske tiltag fremmer denne udvikling.

Det vurderes, at der primært skiftes til fjernvarme eller individuelle varmepumper.

Oliefyr ligger ofte i relativt tyndt befolkede områder, hvor fjernvarme ikke er det bil-

ligste alternativ, mens gasfyr omvendt ligger i tættere befolkede områder, hvor

fjernvarme ofte forventes at være hensigtsmæssigt. Med hensyn til skift til varme-

pumper forventes varmepumper på abonnement (i nogle tilfælde kaldet nærvarme)

at være det foretrukne valg for en mindre del af boligejerne.

Gennem Bygningspuljen og Skrotningsordningen gives tilskud til luft-vand og jord-

vand varmepumper, men ikke gashybridvarmepumper eller luft-luft-varmepumper.

Luft-luft varmepumper gives ikke tilskud, da disse ikke kan levere hele bygningsop-

varmningen og ikke levere varmt brugsvand. En gashybridvarmepumpe kan levere

varmt brugsvand, men fastholder et gasforbrug. Derfor forventes de fleste, som

Side

2/4

skifter til en individuel varmepumpe, at skifte til luft-vand eller jord-vand varmepum-

per.

Selvom den lavere elvarmeafgift betyder, at det bliver billigere at varme op med el-

paneler, er det stadig typisk dyrere end både varmepumper og fjernvarme. Aktuelt

er der tilsyneladende en tendens til, at antallet af kunder med elpaneler falder. Det

kan tænkes, at den lavere elvarmeafgift bremser dette fald, snarere end at nye kun-

der tilvælger elpaneler. Dertil gives med Bygningspuljen tilskud ved skift fra el-

varme til varmepumper.

Via Bygningspuljen er det muligt at få tilskud til skift fra biokedler (herunder bl.a. fra

træpillefyr, halmfyr og brændefyr) til varmepumper, hvilket isoleret set forventes at

medføre et fald i antallet af biokedler og et fald i partikelforureningen.

Stigningen af rumvarmeafgiften kan i princippet føre til større brug af biokedler og

brændeovne. Træpillefyr, som er den mest almindelige biokedel, er dog i gennem-

snit en lidt dyrere opvarmningsform end både individuelle varmepumper og fjern-

varme, hvorfor skiftet til træpillefyr forventes at være begrænset. Brændeovne bru-

ges hovedsageligt som supplerende opvarmning og er derfor ikke et oplagt alterna-

tiv til et olie- eller gasfyr. Derfor forventes kun i begrænset omfang at ske en øget

partikelforurening, som følge af stigningen i rumvarmeafgiften. Det er dog endnu for

usikkert at give et præcist estimat.

Ad 2). Det forventes, at der gives støtte til en væsentlig del af alle de konverteringer

af olie- og gasfyr, der forventes at ske i de år, hvor der gives tilskud. Tilskuddet

dækker kun en delmængde af omkostningen ved skift af opvarmningsform. Energi-

styrelsen har ikke vurderet, hvordan boligejerne finansierer resten af udgiften.”

Der bliver også bedt om en vurdering af, hvor mange arbejdspladser som skabes

og tabes som følge af overgangen til grønne alternativer. Beskæftigelsesvirkninger

hører under Finansministeriets ressort, hvorfor jeg har bedt om et bidrag herfra. De

har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Der

er foretaget et groft skøn for de overordnede beskæftigelsesvirkninger. Målt

ved de såkaldte flerårige finanseffekter, der måler finans- og strukturpolitikkens

virkning på kapacitetspresset, skønnes den samlede beskæftigelse med usikker-

hed at blive understøttet med ca. 400 personer i 2020 og gennemsnitligt ca. 700

personer i 2021-2025, jf. tabel 1. Den stimulerende effekt afspejler ud over den di-

rekte virkning af selve initiativet for udfasningen af olie- og gasfyr tiltag også den

forudsatte afledte effekt på de private investeringer. Der er ikke taget højde for ka-

pacitetsbegrænsninger, der eventuelt vil kunne opstå i leverende brancher.

Side

3/4

Tabel 1

Flerårige beskæftigelsesvirkninger af udfasning af olie- og gasfyr samt heraf afledte private investeringer

2020

1.000 personer

Flerårig beskæftigelsesvirkning

0,4

0,7

0,8

0,7

0,6

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat 50 pct. fortrængning af øvrige private investeringer svarende til gængs

praksis.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det bemærkes, at der er tale om en efterspørgselsvirkning. Virkningen på det struk-

turelle arbejdsudbud

–

som på lidt længere sigt er bestemmende for beskæftigel-

sesvirkningen

–

er neutral.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4